Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 335
Og inden Du lukker dit Øie til,
vugges Du alt i Drømme.
Du hører en Klang; saa forunderlig mild,
der blandes Toner og Klokkespil
og raskt henrislende Strømme.»
Ingen anden har malt et saa romantisk betagende
vinterlandskab som det lille, der forekommer i «Nøkken i Kværnen»;
«Den lange Vinter dvæler han der,
mens Is-Taget Elven dækker;
i Mørket staar der et Maaneskjær
af Kværnens Glugger og Sprækker.»
Ingen har udtrykt skovtykningens mystiske ensomhed som han
i «Gjætergut og Bamse»;
«I Skoven er der stille
ved Bamsens Davretid,
og ei den mindste Trille
tør Fuglen sende hid.
Kom, kom, Brune!
Dit Bord alt dækket staar.
Selv Granesangeren sidder og tier;
han ved om alle de skjulte Stier,
hvor Budals-Bamsen i Skyggen gaar.»
Der er imidlertid en side ved denne naturmalende lyrik, der en
særlig betegnende for det tidspunkt, paa hvilket den blev skrevet,
og som adskiller den paa det bestemteste baade fra tidligere og
senere tiders frembringelser af denne art. Det er dens forhold til
folkepoesien eller rettere sagt til folkeovertroen.
Som bekjendt havde de tyske romantikere opdaget, at det var
naturfænomenerne, der havde fremkaldt de ældste religiøse
forestillinger; de ældste guder var legemliggjørelser af solen, skyerne,
lynilden, regnen o. s. v., og de ældste gudesagn var ikke andet
end en barnlig fantasis forsøg paa at forklare sig disse fænomeners
væsen og virksomhed ved at gjøre dem til tænkende, følende og
villende personligheder. Denne opfatning af mythologiernes
oprindelse overførte man uden videre paa de levninger af gammel
mythologi, som i form af sagn og tro paa overnaturlige væsener
levede igjen blandt landbefolkningen. Huldren, nøkken, de under-
Huldrelyri’k.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
