Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie tidsrum 1845—1857.
Tinder», men der er saa godt som intet hverken af Filefjeld eller
af kong Sverres tid i digtet. Det er væsentlig et stykke
versifi-ceret ridder- og røverromantik i datidens tyske smag, ikke saa ulig
de prosafortællinger af samme art, som vi kjender fra MAURITS
HANSEN’S noveller. Det er ikke en norsk fjelddal, bare en
for-norsket «Alpedal», overført fra de «Alpedale*, hvor de tyske
ridderborge og rovriddere holdt til.
Frå denne tyske indflydelse frigjorde han sig hurtig; men en
anden tysk indflydelse undlod ikke at gjøre sig gjældende, da han
senere begyndte at forme sine nationale romancer. Denne
indflydelse kom fra SCHILLER’S fortællende digte.
Som bekjendt har WELHAVEN oversat yderst faa digte af
fremmede forfattere; men et af de faa, hån har følt sig opfordret
til at oversætte, er netop et af SCHILLER’S fortællende digte, «Die
Kraniche des- Ibykus» eller «Ibykus og Tranerne*, som det kaldes
i hans oversættelse, der findes i «Vidar» for 1833. Læseren vil
erindre, at Ibykus bliver myrdet, idet en flok traner drager forbi.
I sin dødsstund anraaber han tranerne om at hævne ham. Saa
skifter scenen, og man er i theatret i Athen, hvor de to mordere
sidder blandt de øvrige tilskuere og nyder det festlige skuespil.
Da kommer med én gang en række traner flyvende gjennem luften
som en høitidelig skare hævnere og dommere. Morderne forraader
sin brøde og faar sin straf.
At dette digt har gjort et stærkt indtryk paa WELHAVEN,
fremgaar allerede deraf, at han har oversat det. Jeg er imidlertid
af den formening, at dets indflydelse kan forfølges endnu længer.
Jeg tror saaledes at spore den i hans digt «Om Ridder Audun til
Aalhus». I dette digt holder han sig tæt ind til FAYE’S «Norske
Folkesagn»; han henter sine enkeltheder dels fra selve det af FAYE
meddelte sagn, dels fra den anmærkning, hvormed det er bleven
ledsaget. Men et træk forekommer ikke hos FAYE, det er
ravneflokkens optræden som hævnere. Da Audun skal drage til
kampen, slaar en flok skrigende ravne ned og flagrer om hans skjold.
Hans vaabendrager forklarer dette fuglevarsel som et tegn paa, at
han aldrig mere skal vencle tilbage til sit hjem, og ude af sig selv
over denne triste spaaclom gjennemborer ridder Audun
vaaben-drageren med sin pil. Og derpaa heder det videre i digtet:
Schillers
fortællende
digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
