Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Tredie tidsrum 1845—1857.
Det kan da slaaes fast som en kjendsgjerning, at det var i
udenlandsk kunstdigtning, WELHAVEN søgte sine forbilleder som
national romancedigter, ikke i den hjemlige folkepoesi. For ham
bød folkepoesien kun et indhold, der kunde omskabes, ikke en form,
der kunde efterlignes.
Og dog er der et ægte nationalt præg over disse romancer.
HARTVIG LASSEN har alligevel ret, naar han siger, at i dem er
«elementer af vort Folkeliv udformede til den største Klarhed og
Anskuelighed». Han har fundet udtryk for folkesagnets vilde gru
— «Asgaarsreien» — saavelsom for dets mildeste stemninger — «l
Kivledal» — for dets dystre alvor — «Koll med Bilen» — saavelsom
for dets firskaarne komik — «Dyre Vaa» —. Paa dette Omraade
er der ingen anden norsk digter, der endog blot tilnærmelsesvis
naar ham. Selv den med folket og folkepoesien saa fortrolige
JØRGEN MOE sætter sig beskeden ved hans fødder som elev, saasnart
det gjælder at forme nationale romancer.
Hvis man studerer denne række af WELHAVEN’s digteriske
frembringelser . i kronologisk orden, vil man let faa øie paa, at der
gaar en udvikling, en bevægelse i en bestemt retning igjennem dem.
Det er en bevægelse fra middelalderen henimod samtiden og fra
det overnaturlige til det faktiske. I alle de romancer, som findes
i «Nyere Digte» (1845) og «Halvhundrede Digte» (1848), spiller
folkeovertroens overnaturlige væsener en fremtrædende rolle. Det
er aanderomancer, «Gespensterballaden», som tyske æsthetikere
vilde kalde dem. Handlingen i de ældste af dem — som
«Jutuls-bjerget», «Eivind Bolt» — er henlagt til middelalderen, som skik
og brug var blandt datidens romancedigtere. Men herfra nærmer
han sig hurtig mod sin egen samtid og prøver nu en lang tid at
forbinde sagnmystiken med skildringen af norsk folkeliv.
«Asgaards-reien» kan i denne henseende opstilles som et typisk eksempel. Det
egentlige stof — Slagsmaal i et bondebryllup — er saa faktisk
som vei muligt; slige blodige kampe mellem bryllupsgjæster hørte
No sign of travel, none of toil;
The very air was mute;
And not an insect’s shrill small horn
Nor matin bird’s new voice was borne
From herb nor thicket.»
Nationalt præg.
Den
Welhavenskc
romances
udviklingshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
