Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven 347
dengang endnu til dagens orden, ja selve den kamp, som
WELHAVEN skildrer, havde fundet sted i virkeligheden, og det var ikke
fra noget gammelt, uklart sagn, men fra en meget modern og
paalidelig kilde, han havde hentet sit stof, nemlig fra «Juridisk
Reper-torium», hvor .den retssag var ble ven refereret, som slagsmaalet
havde givet anledning til. Brud og brudgom, bryllupsgjæster og
de ubudne «Seims-Bersærker» er altsaa virkelige personer fra
datiden. Det eneste uvirkelige er disse personers sammenstød med
overnaturlige væsener. Man kan dele dette digt i to særskilte
billeder, som malerne TIDEMAND og ARBO virkelig i sin tid har
gjort. Den første har malt «Slagsmaal i et bondebryllup» uden
spor af spøgeri, den anden «Asgaardsreien», det vilde natlige «Tog
paa skummende sorte Heste» — bare spøgeri altsammen.
Den romancegruppe, hvortil «Asgaardsreien» hører, er maaske
den mest karakteristiske baade for WELHAVEN og for tidsalderen.
Men han bliver dog ikke staaende paa dette standpunkt. I to af
hans senere romancer møder vi en ny type. Det er «Raad for
Uraad» (Af «Reisebilleder og Digte», 1851) og «Traverbanen» (Af
«En Digtsamling», 1860). Som jeg i en tidligere bog har
fremhævet, er disse to romancer «ikke aandeballader, men rene
folkelivsbilleder i romanceform». Det er mennesket selv, der her afgjør
sin Skjæbne vecl rask daad, Gudmund Thordsen Storebingen ved
at vade over elven med bruden, Kaare fra Næs ved at bære sin
elskede fra fædrenehuset og kjøre omkap med hendes fader paa
Krøderens is. Og ligesom det overnaturlige ikke længer spiller
nogen rolle i de fremstillede personers liv, saaledes er det ogsaa
fortrængt fra naturopfatningen; der er her ingen huldresymbolik,
kun ganske ligefremme naturskildringer af vaarflommen ved pintsetid
og af julehelgens friske kulde og klingende føre.»
— En stor del af WELHAVEN’s lyrik er ren refleksionslyrik. J
.Naar nogen hævdede den gjængse opfatning, at refleksion og
digtning stod i et modsætningsforhold til hinanden, protesterede han;
«den første maa være indeholdt i den sidste». «Hver eneste sand
Poet ved, hvacl hans Produktion skylder den umiddelbare Stemning,
den første Beaandelse. Men han ved tillige, at denne Tale om en
vedvarende Henrykkelse og Indskydelse, medens han digter, kun
er Udtryk af en forældet hykkelsk Fraseologi.» Ogsaa ved flere
[-Refleksions-lyrik.-]
{+Refleksions-
lyrik.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
