Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven.
351
Welhavens portræt.
Det er denne gjennem kamp vundne harmoni, der gjør det
sidste afsnit af hans digterliv saa smukt. Der er en egen mild
ynde over disse klare, rolige digte, der tilslut klinger blødt og fuldt
ud i den religiøse hengivelse. I det guddommelige lys finder han
tilslut den ideale klarhed, han havde higet efter:
«O Du rene
Glands for Aandens Øie !
Over Dagens trange Scene,
over alle sol-belyste Høie
hæver Du mig, — Du alene.
Dybest inde
i mit Tungsinds Gange
kunde Du mit Hjerte finde;
som en frigjort lys-begjærlig Fange
saa jeg Dig, min Sol, oprinde.»
(«Det guddommelige Lys».)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
