Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Tredie tidsrum 1845—
norske Kirke», hvori han tager ordet for «en gjennemgribende
Reform af vort Psalmevæsen». Han fandt, at de brugelige
salmer var altfor uskjønne og Uforstaaelige i sin form til at kunne
«tjene til Opbyggelse, til Forbedring og til Trøst». De gamle
kirkesange maatte gjennemgaa «en klog Restauration» for at kunne
opfylde sin hensigt, og han ledsagede sine bemærkninger i den
anledning med 22 omarbejdelser af gamle salmer, foretagne af ham selv.
Paa dette punkt mødte han imidlertid en bestemt modstand
fra selve gejstlighedens side. I «Den Constitutionelle» rykkede
pastor W. A. WEXELS i marken mod ham og paastod, at han
hverken havde den rette aand eller den rette tone til at optræde
som salmebearbeider, og denne dom er senere ikke bleven
under-kjendt. «Hans Stemme, der havde nok af Klarhed og Bøielighed,
eiede ikke nok af den dybe Malm og den stærke Orgelfylde, der
fordres af den, der skal reformere Kirkesangen, han var ikke endnu
seierrig nok i sin egen indre, stille Strid, der tonede ud i hans Digt,
ning, tilat han skulde kunne hæve sig til Psalmedigtningens
Objec-tivitet og Høihed.» Saa afvisende som WEXELS havde
været-havde han dog udtalt det haab, at WELHAVEN paa salmedigtningens
Omraade med tiden kunde blive «et velsignet Redskab til Gavn og
Glæde for Kirken». Men WELHAVEN gjorde ikke dette haab fyldest;
han trak sig helt og holdent tilbage fra et Omraade, hvorpaa han
vistnok efter polemiken med WEXELS kom til erkjendelse af, at
han ikke hørte hjemme.
I begyndelsen af firtiaarene havde WELHAVEN ogsaa en anden
strid at gjennemkjæmpe, og den blev baade voldsommere og
lang-varigere. Det var den saakaldte altertavlestrid, en strid, hvori
WELHAVEN just ikke høstede laurbær, Skjøndt det lykkedes ham at
sætte sin vilje gjennem.
I 1836 var Kristiania kunstforening bleven stiftet, og et af
vidnesbyrdene om den vaagnende kunstinteresse var, at der under
foreningens ledelse blev sat en privat subskription igang til
anskaffelse af et alterbillede for Vor Frelsers kirke. Subskriptionen
nød forholdsvis god fremgang; der indkom omtrent 850 spd. Man
havde imidlertid ventet mere; thi meningen havde været at bestille
tavlen hos en fremragende udenlandsk kunstner, og med 850 spd.
kunde denne plan ikke realiseres. End om man henvendte sig til
[-Altertavlestriden.-]
{+Altertavle-
striden.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
