Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Tredie tidsrum 1845—1857.
«Min Gud, du sender Lynet
Med knistrende Flammers Blink
Og Stormen, der knækker Skoven,
Er Bud, som gaar paa dit Vink.
Men ogsaa den lille Erie,
Som tittede til mig ind,
Sad her paa din Befaling
Var sendt af dit Fadersind.»
(«Ser til Fuglene under Himmelen».)
Saaledes bliver alle naturfænomener undere, og som saadanne
taler de til digteren, der forstaar deres sprog. Det er ikke blot den
hele store natur i al almindelighed, der prædiker skaberens almagt
og visdom, saaledes som hos KLOPSTOCK, TULLIN, EWALD og andre
digtere fra forrige aarhundrede, men enhver enkelt skabning tolker
her sin specielle lærdom. Egen taler om standhaftighed, birken
om ydmyghed, granen «suser» sin lære, maaltrosten «tolker» sin, og
om den lille erle heder det:
«Saa fløi den med freidig Kvidren,
Hvori der hørlig laa:
Du som sidder derinde,
O, se til os stakkels Smaa!»
Man ser let, at vi i denne religiøse digtning finder vor
eventyrsamler igjen; thi det er jo netop et særkjende ved den fantasi, der
aabenbarer sig i folkedigtningen, at den fører fænomenerne tilbage
til overnaturlige kræfters virksomhed, personificerer naturens
gjenstande og tillægger dem det menneskelige meddelelsesmiddel sproget.
At det i virkeligheden er den samme fantasi, der har afsat sig her
og i folkedigtningen, har MOE selv udtalt, naar han i sit lille forsvar
for barneeventyret siger:
«I Eventyret er der intet Livløst; Alt lever, taler og handler.
Se, saaledes er det i Grunden ogsaa i Skabningen omkring os, og
Barneøiet ser ofte Livet der, hvor den Ældre med det sløvede Blik
slet ikke opdager det, og hører grant Talen der, hvor den Ældre
tykkes, at Alt er tyst og stumt. Har du ikke selv, kjære Barn,
t. Ex. mange Gange seet, hvorledes i Sommertiden, naar Vindpust
gaar over Engen, Blaaklokkerne stod og svaiede og ringede for de
andre Planter og Græsstraa rundt om, som om de sagde: «Lad os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
