Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Moe. 379
holde Gudstjeneste, Herren til Ære!» — og har du ikke seet,
hvorledes Urter og Straa efterkom Kaldet og bukkede sig og neiede sig
for Ham, der gjorde Himmelen og Jorden? Har du ikke hørt, hvad
Svalen i Luften og Bækken, som bruser ned over Fjeldet, og
Trætoppene i Skoven udsjunge og udrisle og udsuse? O, kjære Barn! lacl
kun Eventyret lære dig med opladte Sandser at gaa om mellem
Alskabningen» o. s. v.
Men der er en endnu mere betydningsfuld lighed mellem disse
religiøse digte og eventyret: den religiøse livsbetragtning, der
udtaler sig gjennem dem, hænger paa det nøieste sammen med
eventyrets livsbetragtning. Kjærnen i disse livsbetragtninger er en
barnslig optimisme, en tryg tillid til, at «det altid gaar den Fromme
og Forstandige vei, den Onde, Taabelige og Daarlige ilde; det er ikke
Fødsel, Stand og udvortes Kaar, som gjør Udslaget. Ofte gaar
det hel underlig til, saa at de uanseeligste Ting, de stakkels Dyr,
som den medlidende Gut hjælper, et ubetydeligt Træ, som den
deltagende Pige tager sig af, eller andet Lignende siden frelser og
bringer Lykke. Men saaledes gaar det, naar du ser med det rette
Blik, ogsaa til i Verden; der fører ogsaa Alt til Lykke og Gavn for
den Fromme og Forstandige, til Skade og Fordærvelse for den Onde
og Daarlige, om ikke altid eller strax i de udvortes Kaar, saa ganske
vist i de indvortes og mod Enden. Og ofte, ja langt oftere end vi
tænke derpaa, bruger Gud det Smaa og Ubetydelige til at fremme
Heid og Lykke for Sine.»
MOE’S kristendom er da som eventyrets livsbetragtning; den er
ikke mørk og afskrækkende; det er ikke den, som prædikes af
MICHELANGELO i hans «Dommedag», hvor Kristus kommer i skyen
som den forfærdelige dommer for at nedstyrte de fordømte i den
evige pine; det er en mild, barnlig tro, for hvem Kristus er, hvad
han var for THORVALDSEN, da han modellerede sin Kristusskikkelse:
den milde, uendelig kjærlige frelser, der breder sine arme u d mod
alle dem, «som lide og ere besværede», og indbyder dem til fred
og hvile.
Det barnlige sind, det er da livsnerven i MOE’S digtning, og
det er i kraft af denne livsnerve, han staar som en typisk
personlighed i sin tidsalder. Thi det barnlige sind, der for datidens
mænd stod som den høieste af alle egenskaber, og som derfor alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
