Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Munch. d 35
hverken mere eller mindre end SCHWEIGAARD, som ved denne
leilig-hed optraadte som anmelder. MUNCH havde gjort SCHWEIGAARD’S
bekjendtskab allerede i russeaaret; «han vandt mig strax ved sin
eiendommelige Hjertelighed og Aabenhed,» siger han i
«Barndoms-og Ungdomsminder», og han tilføier, at han nok tør paastaa, at det
første møde «lagde Grunden til den Godhed, han altid siden viste
mig, og til det urokkelige Venskab, som bandt os sammen lige til
denne herlige Mands Død i 1872.» Selvfølgelig var anmeldelsen
meget velvillig og anerkjendende; men den fremhævede maaske
noget ensidig det bløde og søde i samlingen paa bekostning af det
tilløb til mandig kraft, der fandtes i den. Det er bleven paastaaet,
at SCHWEIGAARD’S kritik i denne retning ikke har været uden
indflydelse paa MUNCH’S udvikling, og en smule sandhed kan der kanske
være i denne paastand — Skjøndt MUNCH’S naturel alligevel med
tiden vilde have udviklet sig i den retning, som det senere tog.
SCHWEIGAARD har uden tvivl opfattet dette naturel gjennem
personligt samvær med digteren, og i lys af denne opfatning er det, han
har karakteriseret samlingen uden at agte tilstrækkelig paa dens
mere kraftige egenskaber, der vei heller ikke forøvrigt faldt
synderlig i øinene i en saadan stridens og kraftudfoldelsens tid som midten
af trediveaarene.
Aaret efter var det, MUNCH seirede i konkurrencen om en præmie
for det bedste norske stykke, der kunde opføres ved Kristiania
theaters aabning. Stykket hed «Kong Sverres Ungdom» og var et
drama i tre akter, skrevet paa femføddede, i regelen urimede, men
tildels ogsaa paa rimede jamber. At bedømmelseskomiteen foretrak
dette stykke for WERGELAND’S «Campbellerne», kan man igrunden
ikke fortænke den i. Vistnok røber de lyriske partier af
«Campbellerne» en større digter end det seirende stykkes; men det sidste
arbeide var et mere regulært theaterstykke, og desuden var emnet
nationalt, hvad emnet i WERGELAND’S stykke jo ikke var. Man
behøver blot at huske, hvilke Ovationer BIERREGAARD’S «Magnus
Barfods Sønner» faa aar i forveien havde vakt for at forstaa, hvilken
vægt bedømmelseskomiteen maatte tillægge den omstændighed, at
MUNCH havde hentet sit emne af den norske historie.
MUNCH’S arbeide staar betydelig over BIERREGAARD’S ; handlingen
er bedre lagt til rette; der er mindre patriotisk bombast og mere poesi.
25 — 111. norsk literaturhistorie. II.
»Kong Sverres
Ungdom».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
