Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39O Tredie tidsrum 1845 — 1857.
departementet. Han blev altsaa faktisk et slags politisk martyr,
netop fordi han ikke forstod sig paa politik. Det gik med «Den
Constitutionelle» under MUNCH’S ledelse, som det var gaaet
«Statsborgeren» under WERGELAND^: det bar stadig ned ad bakke. Ved
udgangen af 1846 forlod han det synkende vrag, og et kvartal efter
gik «Den Constitutionelle» tilbunds efter at have bestaaet i ti aar.
i I 1844 var MUNCH bleven gift med CHARLOTTE AMALIE JUUL,
en tyveaarig kjøbmandsdatter fra Kristiania, der bragte ham endel
penge i medgift. Da han havde trukket sig tilbage fra redaktionen
af «Den Constitutionelle», besluttede han endelig at tilfredsstille
sin gamle længsel efter Syden. Sammen med sin hustru brød han
op fra hjemmet i sommeren 1847 °g opholdt sig saa et aars tid
i Tyskland, Frankrig og Italien. Det var et rigt og lykkeligt aar,
der spillede den allerstørste rolle i hans udvikling.
De arbeider, han udgav i de nærmeste aar efter hjemkomsten,
betegner høidepunktet af hans produktion. Først og fremst maa
hans «Billeder fra Nord og Syd» nævnes; de er tildels direkte
udsprungne af indtryk fra udenlandsreisen. Dette gjælder saaledes
om skildringerne fra Capri og Versailles; fra Rom har han hentet
indtrykkene til «Den gamle Maler», fra Norditalien til «Bruden fra
Baveno». De to sidste har en novellistisk karakter, medens de to
første er almindelige reiseskildringer, der forresten hører til det
bedste, vor paa dette felt fattige literatur har at opvise.
Men samlingens bedste del er alligevel ikke billederne fra syd;
billederne fra nord bærer ubetinget prisen. Ogsaa her er der dels
novellistiske stykker, dels naturskildringer. «En Aften paa
Akershus Slot» skildrer saaledes i form af en liden novelle Knut
Alfsøns mord og de omstændigheder, som stod i forbindelse dermed.
I «Den sidste Biskop i Hamar» skildrer han en episode fra
reformationstiden med en saadan Sympathi for den katholske biskop og
en saadan uvilje mod protestanternes optræden, at man skulde
tro, det var en katholik, der havde skrevet den. MUNCH var
imidlertid ikke tilbøielig til at gaa over til katholicismen saaledes
som en del af hans forgjængere blandt de tyske romantikere; hans
katholske Sympathier var kun et digtersværmeri, en prédilection
cTartiste for at bruge den tyske romantiker A. W. SCHLEGEL’S
bekjendte udtryk.
Giftermaal
og reise.
«Billeder
fra Nord
og Syd».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
