Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Tredie tidsrum 1845—’857.
han kjendte de sceniske virkemidler og forstod at benytte dem;
men stort længer råk han ikke. Foruden de nævnte stykker har
han ogsaa skrevet et lidet festspil, «Kongens Magt», der blev opført
paa det norske theater i Kristiania i anledning af, at kong OSKAR
DEN FØRSTE havde gjenvundet sin helbred efter en alvorlig sygdom.
P. A. JENSEN’S ungdomslyrik har et temmelig verdsligt præg.
’ Kvinder og kjærlighed og kys og favntag spiller en stor rolle i
dem; men lidt efter lidt bliver tonen mere sat; det er ikke længer
den forliebte unge student, der fører ordet, men den lykkelige
ægtemand, den barneglade fader — og lidt efter lidt undergaar han
saa den samme forvandling, som JØRGEN MOE omtrent samtidig
undergik. Allerede i «Blade af min Mappe» var der, som nys
antydet, et religiøst element. Det nævnte digt «Ved Solnedgang»
begynder som en naturskildring og ender som en bøn:
«Nu glider Solen ved Fjeldet ned,
Nu gaaer den til Hvile i Voven,
Der er en drømmende, salig Fred
Paa Bjerg, i Dal og i Skoven;
Og som den synker, en Straaleglands
Den spreder over det Hele;
Det er dens funklende Mindekrands,
Det er dens Eftermæle.
O, Gud! naar Du i min Aftenstund
Mig under at gange til Hvile,
Da lad mig skue før sidste Blund
Din Naade mit Værk tilsmile!
Da Solen daled en Stjerne gik
Med Glands fra dybeste Dunkle:
Lad, Herre, saa for mit bristende Blik
En Evighedsstjerne funkle.»
Her har man en smule af den samme tilbøielighed til kristelig
allegoriseren, som man kjender fra JØRGEN MOE’S religiøse digte;
men JENSEN bliver ikke staaende paa dette punkt; han gaar som
kristelig digter helt over til salmen, og her naar hans digterbane
sit høieste punkt. I 1855 udkom «Freidighed i Herren, hundrede
nye Psalmer», og to aar efter — i kirkeaaret 1857—58 —
offentliggjorde han hver helligdag en salme i «Morgenbladet». De udkom
i 1861, ledsagede af et par nye, under titelen «Kirkeaaret, en
Julegave til Menigheden».
[-Salmedigtning.-]
{+Salme-
digtning.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
