Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Tredie tidsrum 1845—1857.
«Da tænkte han: «Hun skal ind i min Sang,
Nu er af Heine jeg træt og kjed,
Og det er sikkerlig Publikum med.»
Han begynder at gjøre «stormende Cour»; men huldren tager
ingen notis af ham:
«Hun vilde ei bytte sin Vadmelsdragt
Med fremmede Moder og Stads og Pragt,
Det voldte hende en bitter Tort
At han vilde klippe Halen bort.
Vei morer det hende mangen Gang,
Naar Vinteraftnen er kold og lang,
At sidde i Fjeldet ved Arnens Fyr
Og læse i Asbjørnsens Eventyr.
Hun holder og lidt af Jørgen Moe;
Men disse er nok de eneste To;
Og høre paa Hegels Filosofi,
«Nei Tak» sagde Huldren, «maa jeg være fri!»
Hun legede med Poeten Tagfat,
Men smuttede fra ham i Busk og Krat!
Tidt greb han efter den Hale lang —
Hun «dril!ed’ ham dog hver eneste Gang.»
I en «Efterskrift til Filistrene» heder det endelig:
«Jeg ser det nok. I lider ei,
At Henrik Wergeland er skaanet.
Jeg havde vundet Eders Gunst — hvis jeg
Hans Skuespil og Dramer havde haanet;
Men jeg har glemt det hele Skramleri,
Nu ser jeg kun hans vældige Geni,
Trods Welhaven, trods Munch, i Sangen
Har Wergeland dog første Rangen.»
Aaret efter udgav CRISPINUS en liden samling «Viser og Vers».
Det er let gods, som man ikke behøver at opholde sig synderlig
ved. Humoristiske smaaviser, satiriske sidehug til forskjellige kanter,
lidt studentergemytlighed og lidt folkelivsfremstilling. I et af disse
digte, «Frierne», har man spiren til «Til Sæters», der blev skrevet
og opført aaret efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
