Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. P. Riis.
419
Der er to karakteristiske tidsstetnninger, der har sat hinanden
stævne i den lille «dramatiske Idyl med Sange». Den ene kommer
fra det af skandinavismen og studentermøderne nyvakte
studenterliv. Forherligelsen af den glade, frie, lystige student, som vi kjender
den fra HOSTRUP’S studenterkomedier, var allerede bleven en
moderetning. At være student var det høieste paa jorden:
«Jeg svinger med Hatten og synger og jubler tralalala
Hurra, hurra!
Hurra, jeg er en Student» —
synger Nordal i «Til Sæters», og man kan være overbevist om,
at de ord dengang vakte gjenklang i alle unge studenterhjerter.
Det var en frisk, ungdommelig følelse, og med friskhed og
ungdommelig raskhed er den kommen til orde i det lille stykke.
Og endnu stærkere end glæden over studenterstandens herlighed
€r henrykkelsen over den norske naturs Skjønhed. Forfatteren
siger selv i efterskriften til fjerde udgave: «For i Korthed at give
en Forestilling om Situationen, er det tilstrækkelig at minde om
en enkelt Begivenhed: Møllerguttens Concert i Frimurerlogens
store Sal. Den romantiske Norskhed feirede sine Hvedebrødsdage.
Stykket svævede saa at sige i Luften.» Nordai griber tidens
grundstemning og datidsliteraturens løsen, naar han i den nys citerede
sang synger:
«Tilfjelds, tilfjelds, hvor den vilde Reen
Med Vinden løber omkap!
Tilfjelds, tilfjelds, over Stok og Steen
Til Vardens øverste Knap!»
Og ikke blot i denne raske studentersang, men gjennem hde
stykket strømmer en frisk, ungdommelig glæde over den nyopdagede
norske natur. Den kulminerer i Nordals sang mod udvandringen,
hvis sidste vers fornyer de gamle fædrelandssange fra det første
tidsrum paa et nyt grundlag:
«Norge, elskte Fødeland!
Med de stolte og herlige Fortidens Minder;
Med den vilde Klippestrand,
Med de høie og svimlende Tinder;
«Til Sæters».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
