Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Tredie tidsrum 1845—’857.
havde truffet og iagttaget en hel del karakteristiske folketyper paa
disse sine streiftog — han eiede altsaa et rigt forraad at tage af,
og af dette forraad hentede han stoffet til de prægtige natur- og
folkelivsbilleder, han har slynget rundt om de «huldreeventyr» og
folkesagn, som han meddeler.
Frå først af sluttede ASBJØRNSEN sig til romantikernes lære
Asbjørnsen ved sit skrivebord.
(Efter tegning af E. Werenskiold, gjengivet i «Juleroser» for 1885.)
om natursymboliken som det begrundende element i traditionerne,
og hans første «huldreeventyr» maa derfor nærmest betegnes som
forsøg paa at give de gjenfortalte traditioner en natursymbolsk
fortolkning i poetisk form. Derfor spiller naturskildringen en meget
fremtrædende rolle i de ældste skitser, medens menneskeskildringen
er af underordnet betydning. Typisk for dette standpunkt er skitsen
«Huldreæt» (skrevet i marts 1843); her er den natursymbolske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
