Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Tredie tidsrum 1845—
pennefeide, kjendt i datidens folkemunde under navnet
«Graut-striden», fordi den var fremkaldt ved en bemærkning i
ASBJØRNSEN’s fortale om det uheldige i den norske bondes
grødkognings-maade.
Imidlertid havde ASBJØRNSEN ikke glemt eventyrene over sin
nye virksomhed. I 1871 udgav han en ny, fortræffelig samling
«Norske Folke-Eventyr, fortalte af P. Chr. Asbjørnsen», Han
havde hentet en del bidrag fra JØRGEN MOE" s optegnelser; men i
det store og hele taget var det eget arbeide, han her havde
nedlagt, og formen var helt og holdent hans egen. JØRGEN MOE likte
ikke rigtig denne form; den var ikke landsgyldig norsk, den var
lokal østlandsk, skal han have sagt, og heri har han fuldstændig ret;
men som nogen feil kan det ikke karakteriseres; fortællemaadens
østlandske præg er ikke saa fremtrædende, at det virker forstyrrende
paa en ikke østlandsk læser; det giver kun en interessant og
tiltalende lokalfarve. Ogsaa i en anden henseende adskiller den nye
samling sig fra den gamle. Stilen er mere drastisk, mere tilspidset;
i stor udstrækning har ASBJØRNSEN indflettet ordsprog og folkelige
mundheld i sine eventyr, og derved har han givet foredraget
forøget liv og anskuelighed, om det end er skeet paa den klassiske
eventyrstils bekostning.
I begyndelsen af 1876 søgte og fik han sin afsked som
torvmester; i betragtning af hans literære fortjenester bevilgede
Storthinget ham hans fulde gage som pension. I sine sidste aar var
han væsentlig beskjæftiget med at foranstalte de bekjendte
illustrerede udgaver af folke- og huldreeventyr i udvalg; han havde megen
glæde af dette arbeide, og specielt interesserede det ham at se,
hvor udmærket flere af vore yngre kunstnere havde forstaaet at
trænge ind i eventyrets aand og fremstille dets skikkelser paa en
karakteristisk maade. Især glædede han sig over ERIK
WEREN-SKIOLD’S og TH. KITTELSEN’S arbeider; den første viste sig som en
fuldendt mester i gjengivelsen af eventyrets menneske- og
dyreskikkelser; den sidste anvendte hele sin opfindsomme og barokke
fantasi paa at portrætere troldverdenen.
En langvarig, snigende sygdom reducerede lidt efter lidt hans
legemlige kræfter og tilintetgjorde hans arbeidskraft fuldstændig;
i sine sidste leveaar skrev han næsten ikke andet end breve; trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
