- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
433

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P. Chr. Asbjørnsen. 433

alt det rige materiale, han var i besiddelse af, var det umuligt at
faa et eventyr fra hans haand; det sidste, han leverede, var et lidet
legendeartet eventyr, «Jomfru Maria og Svalen», der findes i anden
samling af den illustrerede «Eventyrbog for Børn».

I mange aar havde ASBJØRNSEN boet i en gammel træbygning
et stykke vestenfor Kristiania; i aarenes løb havde hovedstaden
under sin raske udvikling kravlet sig op over bakkerne med sine
murbygninger og sine butiker, sin gasbelysning og sine
politikonstabler, og som olding havde han seet den ile forbi sine vinduer
og længere ud mod vest. Men hans bolig blev uforandret, som
den havde været i hans literære glandsperiode i firtiaarene, og
inden døre viste kun en øget komfort, at der var gaaet en
menneskealder hen, siden han flyttede ind. I denne bolig døde han i
begyndelsen af januar 1885, og fra den blev han begravet paa sin tre
og syttiende fødselsdag, den I5de januar 1885. Under sine faner
fulgte børnene fra hovedstadens forskjellige skoler ham til graven,
og siden blev der over det hele land foranstaltet en subskription
blandt skoleungdommen til et monument over den afholdte
eventyrfortæller. Monumentets udførelse blev overdraget billedhugger
BRYNJULF BERGSLIEN, der efter en tidligere skitse udførte den siddende
statue, som nu har plads paa St. Hanshaugen i Kristiania.

ASBJØRN SEN’s forfatterskab var altfor uensartet, til at nogen:
samlet udgave af hans skrifter kunde foranstaltes. Hans
huldreeventyr foreligger i en samlet udgave fra 1870. I 1879
foranstaltede han selv den illustrerede samling «Norske Huldre- og
Folkeeventyr i Udvalg». Senere besørgede han de to første samlinger af
«Eventyrbog for Børn», et af KITTELSEN og WERENSKIOLD illustreret
udvalg af folkeeventyrene. Den tredie og sidste samling naaede
han ikke at faa fra haanden. Den udkom først i 1887, besørget af
MOLTKE MOE, søn af hans gamle ven og medarbeider og arvtager
baade til sin faders og ASBJØRNSEN’s gjerning paa folketraditionernes
Omraade. Af sine øvrige skrifter tænkte ASBJØRNSEN i sine sidste
aar paa at lade foranstalte et udvalg i to bind og henvendte sig i
den anledning til to af sine yngre venner, den netop nævnte MOLTKE
MOE og forfatteren af denne bog; men planens gjennemførelse stødte
paa vanskeligheder, og den faldt bort ved ASBJØRNSENS død.

28 — 111. norsk literaturhistorie. II.

Bibliografi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free