Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Tredie tidsrum 1845—1857.
arbeide, «Carl». Her ser titelfiguren den kvinde, han elsker, som
en andens brud og hører sig omtalt af hende som en fremmed og
ligegyldig person. «Jeg siger Dig, at mit Liv er forspildt,*
udbryder Carl, idet han fortæller dette; «mit Liv blev forbitret og
vildt» — og forfatteren lader det ende i fjordens bølger, lige i
nærheden af en baad, hvori den elskede sidder, omgivet af et muntert,
syngende selskab.
Misfornøjelse med sin underordnede stilling, økonomisk tryk og
kjærlighedssorg — det er de tre hovedaarsager til BERNHARD HERRE’S
melankoli. Tungsindet laa ikke som en medfødt spire i hans
temperament; det var noget, som livet udviklede med aarene. I
selskab med kamerater blev han let livlig, og da var han en ægte
skrønemager, der kunde lyve sammen en jagtskrøne trods nogen;
men ellers var han i regelen trist og tungsindig og søgte
ensomhed, naar sorgerne blev ham for tunge. Som jeg har skrevet i den
nys citerede karakteristik af ham: «Naar det underordnede arbeide,
han var nødt til at udføre, blev ham altfor kjedsommeligt, naar
gjælden blev altfor trykkende, naar følelsen af ikke at være kommen
paa sin rette hylde i verden blev altfor bitter, naar sorgen over
at være grundstødt og strandet ved fartens begyndelse blev altfor
overvældende, kortsagt naar det samfund, der omgav ham og bandt
ham, blev ham altfor utaaleligt, da greb han sin bøsse, koblede
sine hunde og drog paa jagt.» For hans samtidige var flugten fra
kulturlivet til naturen kun et slags literær udflugt; for ham var
det en virkelig flugt.
I de store tætte skove rundt omkring Kristiania færdedes han.
Langs Nordmarkens blinkende vande, mellem Krogskovens ranke
stammer ser man ham streife om, fordybende sig i naturen, nydende
denne alvorsfulde naturs poesi, der svarede saa godt til hans egen
stemning, iagttagende dyrelivet med den blødeste medfølelse —
altid alene, i alle fald paa de jagter, han har beskrevet i sin lille
bog «En Jægers Erindringer», det eneste værk, han har efterladt.
I 1841 optraadte BERNHARD HERRE anonymt som feuilletonist
i «Den Constitutionelle»; i løbet af sommerhalvaaret offentliggjorde
han nemlig tre feuilletoner, hvoriblandt «Føstreliden» og
«Krog-kleven», der begge hører til det bedste og mest karakteristiske, han
har skrevet. Uvist af hvilken grund lod han senere intet trykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
