Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Herre. 437
men vedblev dog fra tid til anden at skrive. Efter hans død i 1849
overtog WELHAVEN og ASBJØRNSEN at gjennemgaa og udgive hans
efterladte papirer, og deres virksomhed er det da, man kan takke
for, at det lille bind blev bevaret for literaturen. Det udgjør kun
80 oktavsider og bestaar blot af fem jagtskitser og det før nævnte
novelleudkast «Carl». Man har i sin tid tildelt udgiverne en altfor
selvstændig andel i bogen. HERRE’S optegnelser var meget
mangelfulde; de var ikke andet end løse udkast; deres nuværende form
skyldes WELHAVEN og ASBJØRNSEN. Dette skal for en del være
rigtig, hyad «Carl» angaar; her skal WELHAVEN ikke blot have strøget
adskilligt, men endog grebet omformende ind i den hele skitses
komposition; men forøvrigt har udgivernes virksomhed indskrænket
sig til «en let sproglig Retouche». Saaledes skal WELHAVEN selv
have karakteriseret forholdet, og ASBJØRNSEN har ligeoverfor
nærværende bogs forfatter fuldstændig sluttet sig til den WELHAVEN’ske
karakteristik. WELHAVEN’s forhold til skovnaturen var mere fremmed
og artistisk; naar han, vestlændingen og bymennesket, drog
igjennem de store østlandske skovstrækninger, var det næsten, som om
han var paa en Opdagelsesreise, saa meget nyt og fremmed mødte
han paa sin vei. Hans «Vasdrag og Skovmarker» indeholder i
denne henseende fuldt op af karakteristiske eksempler. HERRE
derimod skriver som den, der er inderlig fortrolig med sit emne.
For ham er skoven en gammel god ven, medens den for
WELHAVEN er et interessant nyt bekjendtskab.
Ogsaa ASBJØRNSENS forhold til Kristianiaomegnens natur er et
andet end HERRE’S. Man maa have liden sans for det
karakteristiske, naar man, som der virkelig er ble ven gjort, paastaar, at
disse forhold er nær beslægtede, ja endog, at HERRE er et slags
efterligner af ASBJØRNSEN, «øiensynlig gaar i hans Fodspor», som
det hed. Gaa i ASBJØRNSENS fodspor kan nu HERRE allerede af
den grund umuligt gjøre, at han har skrevet sine mest karakteristiske
skitser flere aar, før ASBJØRNSEN begyndte at levere udførligere
skildringer fra jagten og naturen som ramme om sine
«Huldreeventyr». Og dernæst er selve forholdet til naturen, hele
grundopfatningen og grundstemningen saa yderst forskjellig, at man ikke
kan finde anden lighed end den yderst uvæsentlige, at begge
forfattere skildrer streiftog i Kristiania omegn. Forøvrigt er uoverens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
