Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Tredie tidsrum 1845—l&57>
stemmelserne saa store og mange, at rnan, som jeg i sin tid har
gjort, kan levere en hel karakteristik af HERRE bare ved at
sammenstille ham med ASBJØRNSEN og paavise afstanden mellem dem.
ASBJØRNSEN fremtræder i sine skildringer som en freidig og
livsglad natur; melankoli og ensomhed er ikke hans sag; skoven er
aldrig trist, dyster og monoton i hans skildringer; den er livlig,
afvekslende, rig paa Skjønhedsindtryk og eventyr. Som
naturskildrer er ASBJØRNSEN meget mere alsidig end BERNHARD HERRE;
han skildrer en klar vinterdag og en sommernat, en maaneklar
vaarmorgen og en mørk høstkveld, land og håv, dyrket og udyrket
terræn med samme dygtighed. HERRE derimod kommer saa godt
som ikke udenfor de store granskove, der omgiver Kristiania, og
selv disse skove skildrer han kun, som de er paa en bestemt tid
af aaret. Han bryder sig ikke om dem ved vintertid, naar granen
staar med det hvide snepudder over de friske naale, ikke om vaaren,
naar den faar sit nye, lysegrønne bar, og naar det spirer i
skovbunden. Men sent ud paa sommeren, naar luften dirrer i
augusteftermiddagens gyldne lys, naar granen har en trist brungrøn farve,
mens skovbunden er tør — og om høsten, naar landskabet hviler
i septemberbleg klarhed, eller luften er mættet af klarn
oktober-taage, naar jorden er opblødt af den øsende oktoberregn og de
vaade grene drysser en hel styrt af vaade tunge draaber udover
vandreren — i disse naaleskovens tristeste perioder er det,
BERNHARD HERRE synes bedst om den. Kun saaledes er det, han skildrer
den. I hans bog findes der udelukkende august-, september- og
oktober-landskaber. Hans eneste vaarskildring dvæler ikke ved det
glade Vaarliv i skoven, men ved de trøstesløse herjinger, en
vaar-storm har gjort.
Ogsaa ligeoverfor de mennesker, der færdes i skov og mark,
stiller de to forfattere sig paa et høist forskjelligt standpunkt.
ASBJØRNSEN møder dem gjerne og giver sig af med dem. Han er
altid paa jagt efter eventyr, sagn og karakteristiske folketyper.
Disse mennesker spiller en stor rolle i hans skildringer, og de senere,
han skrev, maa betragtes som figurbilleder med landskabelig baggrund,
ikke som landskaber med staffage. HERRE er derimod den ensomme
vandrer, der forstyrres og irriteres, naar han møder folk.
Sæterjenterne er de eneste, han omfatter med en vis poetisk Sympathi;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
