Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard Herre. 439
overtroen kjeder ham, og bondejægernes raahed forarger ham.
Skoven selv er overalt hovedpersonen, og dens dyr er de eneste
levende væsener, han skildrer med udelt interesse og varme.
ASBJØRNSEN er i literaturen, hvad GUDE er i malerkunsten.
De landskabelige motivers mangeartethed, staffagens fortræffelige
og omhyggelige udførelse, grundstemningens lyse elskværdighed er
egenskaber, de har tilfælles. Intet under, at GUDE har været saa
heldig i sine illustrationer til ASBJØRNSENS «Huldreeventyr». Skulde
«En Jægers Erindringer» være ble ven illustreret, saa maatte det
have været af CAPPELEN. Den store naaleskov med sine knudrede
stammer og sine halvraadne vindfald, den uddøende skov med sin
stille poesi er begges kjæreste plet, og begge gjengiver den helst
i dens majestætiske ensomhed uden synderlig staffage. Den, som
har anledning til det, behøver blot at gaa op i nationalgalleriet i
Kristiania og se CAPPELEN’S «Uddøende Urskov» eller hans
«Fjeld-kjern». Slægtskabet mellem BERNHARD HERRE og denne maler vil
staa klart for ham, naar han bagefter slaar op i «En Jægers
Erindringer» og læser en skildring som denne: «Himlen er skyfri,
gjennemsigtig og lyseblaa, og Augustmaaneds Middagssol lægger
sine hede Straaler over Aasen og paa Myren. Luften er kvalm
og tung, og der gaar ikke et Pust gjennem de mørke Graner eller
henover den øde, ørkesløse Myr. I Aasen, hvor de enkelte grønne
Partier vinker, ligger dog Ormegræsset knækket og blegt, og Mosen
paa Stenen er saftløs og tør. Henne paa Myren, der, hvor den
taber sig i Skoven, spiller Luften mellem de vanskabte Træer, og
over den rolige blanke Sø ligger der langs Sivene hede, kvælende
Dampe. Ingen Lyd svæver mellem Træerne, intet Liv sees her;
alt er Taushed og Øde; en tung, unaturlig Søvn har lagt sine Arme
om Planter og Dyr.»
Som stilist staar BERNHARD HERRE meget høit mellem vore
prosaforfattere. Han holder alle uvedkommende enkeltheder borte
fra billedet og gaar lige løs paa hovedsagen. Han bruger ikke
mange ord, og de ord, han bruger, giver læserens fantasi et levende
indtryk paa grund af sin malende og karakteriserende evne. Hans
ordforraad er almindeligt, og hans periodebygning grei og ligefrem.
Billeder anvender han ikke gjerne. Hovedordet i sætningen
omskriver han næsten aldrig; kun objektet og verbet. Disse om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
