Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44O Tredie tidsrum 1845—1857.
skrivninger er i regelen fortræffelige. Som eksempler kan anføres:
«den ørkesløse Myr», «Fjeldene stimier mod hinanden», «skaldede
Furuaaser», «Fossen bruste dødt og mat i sit Indelukke», «Sæteren
graaner foran ham», «Ringerike laa foran mig og brændte i al
sin lyse Pragt» o. s. v. o. s. v. —
— I skoven havde BERNHARD HERRE levet sine bedste timer,
i skoven fandt han sin død. Den I3de juli 1849 drog han paa
jagt øverst oppe i Maridalen sammen med to andre jægere. De
vandrede opover en aas, der var saa bråt, at de maatte bruge
hænderne for at kravle sig opover, medens geværerne blev hængte
over skuldrene. HERRE gik et stykke fra de andre; pludselig feier
en gren geværet ned fra hans skulder, hanen slaar mod en sten,
saa skuddet gaar af, og ladningen trænger ind paa undersiden af
hagen og op i hjernen. Efter halvanden times lidelser døde han.
I de sidste halvhundrede aar er meget blevet forandret i de
skovstrækninger, BERNHARD HERRE færdedes i. «Hundreder af
virksomme hænder holder skovene lyse og rene. Ungskoven er
ikke mere tigjennemtrængelig, og sjelden spærres veien af et
vindfald; ingen krybskytte lusker forbi en; i det høieste kan man
komme til at gribe en stakkels søndagsfisker fra en af forstæderne
paa fersk gjerning. Husmandspladsernes antal er steget,
tømmer-huggernes ligesaa, og selv om man ikke støder paa mennesker,
vil man dog overalt se spor af deres virksomhed, hist en snare,
her en dæmning, snart et blinket træ, snart en drivende
tømmerstok.» I de ti aar, som er gaaet, siden jeg nedskrev de citerede
linjer, er der foregaaet yderligere forandringer i disse skove.
Skisporten og turisttrafiken har bemægtiget sig dem. Hoteller,
restaurationer og sportsstuer reiser sig i aaserne, selv Nordmarkens
hus-mandspladse er bleven et slags gjæstgivergaarde. Men endnu gjælder
ikke desto mindre ligefuldt, hvad jeg’skrev dengang: «Trods alt
dette er BERNHARD HERRE’S skitser endnu lige sande som billeder
af denne natur. Den drømmende melankoli, som han har skildret,
hviler endnu over disse store, stille skovlandskaber. Hvad enten
man vandrer over Bærums skovkransede engsletter, til Krogklevens
storartede udsigter eller langs Nordmarkens bratte aaser og blinkende
vande, — overalt dukker BERNHARD HERRE’S tungsindige skildringer
frem i ens erindring.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
