- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
442

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442 Tredie tidsrum 1845—1857.

trukne omstændelighed, der fortabte sig i allehaande uvedkommende
Smaating istedetfor at gaa lige løs paa selve sagen. Begge disse
ØSTGAARD’S første forsøg er optagne i «En Fjeldbygd» under
fællestitelen «To Historier fortalte af Embret Tønsæting». Allerede
efter læsningen af dem kan man slaa det fast som en
kjendsgjerning, at ØSTGAARD havde i høi grad uret i sin bemærkning
ligeoverfor ASBJØRNSEN. Dennes huldreeventyr kunde han aldrig have
skrevet; dertil var hans fremstillingsform altfor flegmatisk; han
savnede den livlighed, der udmærkede ASBJØRNSEN, baade naar det
gjaldt at modtage indtryk og at gjengive dem. Og han savnede
noget endnu væsentligere: stil. Det sidste fremtraadte endnu ikke
i Embret Tønsætings historier; thi her hjalp dialekten ham til en
vis umiddelbar friskhed i fremstillingsmaaden, der kunde gjælde for
en med bevidsthed valgt og gjennemført kunstnerisk form, medens
den i virkeligheden var en tilfældig omstændighed. Først da
ØSTGAARD forsøgte at fortælle paa by sprog og i sit eget navn, traadte
hans mangel paa stilistisk evne frem i sin fulde klarhed.

ASBJØRNSEN havde bare leet af ØSTGAARD’S udbrud; men en tid
efter fik han tag i en af AUERBACH’S landsbyhistorier fra
Schwarz-wald, og da han havde læst den, gik han til ØSTGAARD med bogen.
«Her er noget, som du kunde skrive magen til,» sagde han, efter
hvad han selv mange aar senere engang fortalte denne bogs
forfatter. ØSTGAARD læste bogen og gav ASBJØRNSEN ret; øverst oppe
i Østerdalen havde han sit Schwarzwald; det gjaldt blot at drage
frem alle eie gamle minder og benytte dem.

ØSTGAARD var ikke født paa den gaard i Tønset, der skjænkede
ham hans familienavn; men hans fader var født eier, og moderen
stammede fra samme bygd; hun var nemlig en datter af
skovinspektør RAMM paa gaarden Moen i Tønset. Faderen, MIKKEL
ØSTGAARD, der skildres som et opvakt, men uroligt hoved, nedsatte
sig som kjøbmand i Trondhjem, og her blev NICOLAI RAMM født
den 21 de april 1812. Det gik imidlertid daarligt med MIKKEL
ØST-GAARD’S forretning; han saa sig nødt til at gjøre opbud, og medens
han selv vedblev at leve i Trondhjem, maatte hans hustru med sine
børn drage tilbage til sit fædrenehjem i Tønset. Saaledes kom
forfatteren af «En Fjeldbygd» til at erhverve sig det fortrolige
kjendskab til det nordlige Østerdalen, der udmærker hans forfatter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free