Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Meltzer. 453
Det er interessant at lægge mærke til, hvorledes MELTZER’S
politinotis bliver til; man har anledning til det gjennem
«Christiania-Posten», og denne anledning er ensbetydende med at have
anledning til at se en eiendommelig forfatterbegavelse udvikle sig fra
den første begyndelse, til han staar der fuldmoden og fuldt
selvstændig. En saadan anledning har man sjelden eller aldrig; de
fleste forfattere har i sin ungdom skrevet en hel del for sine egne
skrivebordsskuffer eller for papirkurven, og først senere er de
begyndt at skrive for offentligheden, efterat de har lagt
begyndervanskelighederne bag sig. MELTZER har gaaet den stik modsatte
vei; han begyndte at skrive for offentligheden, inden han endnu
havde anelse om sit eget forfattertalent, inden trangen til at
producere endnu var vaagnet i ham, medens han endnu bare var
politifuldmægtig og intet videre.
Han første notiser er ganske blottede for literær værdi; det er
politinotiser, som hvilkensomhelst politifuldmægtig kunde skrive, ja
de fleste politifuldmægtiger vilde uden tvivl skrive dem bedre i
stilistisk henseende, i alle fald i vore dage, hvor den juridiske
ting-studestil eller departementsstilen, som den ogsaa kaldes, ikke længer
er saa forskjellig fra almindelig menneskelig Udtryksmaade, som den
var for en menneskealder siden. Forfærdelig klodsede perioder,
tunge og sprogstridige vendinger, ja selv grove orthografiske
bommerter støder man fort væk paa i MELTZER’S første notiser.
Men midt mellem alt dette klodsede og umulige støder man
enkelte gange paa smaa udslag af den MELTZER’ske
eiendommelig-hed. De røber hans humør, hans karakteristiske maade at se og
opfatte paa, hans lune og glæde over alt, hvad der var gemytligt og
godmodigt. Allerede hans første notis er i saa henseende betegnende;
den findes i «Christiania-Posten» for 25de mai 1848 og lyder saaledes:
«Den i yde Mai blev Murer Ole Christoffersen ved at gaa ud af Porten paa
Byens Kirkegaard truffet i Benet af en Kugle. Nogle Smaagutter havde,
sandsynligvis for at celebrere Dagen og uden at fatte det Farlige i dette Foretagende, midt
i Veien opstillet en med en Kiselkugle ladet Kanon (en paa et Vedstykke fastsat
afskaaren Geværpibe) og ved Sammes Affyring truffet Manden. Da denne var
truffen gik han hen til Drengene og fik af dem at vide, hvem der havde affyret
Kanonen og sagde derpaa til denne: »Jagu traf du mig i Beina Gut! Der
kan du se, hvad der kommer af slige Narrestreger, som at staa midt i
Veien og skyde med ladede Kano n er.> Han gik derpaa ned paa Rigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
