Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Tredie tidsrum 1845 — 1857
hospitalet, hvor det befandtes, at Kuglen var gaaet ind i det høire Laar, et Par
Tommer ovenfor Knæskallen og trængt omtrent 3 Tommer ind, uden at gaa ud igjen,
men dog beliggende straks under Huden. Kuglen blev strax skaaren ud, og det
viste sig da, at kun Halvdelen deraf havde truffet. Efterat Operationen var
foretaget, gik Manden hjem.»
Notisen er i formel henseende saa slet skrevet, at det næsten
er paafaldende, og dog ser man straks, at den er i slægt med en
hel række af MELTZER’S bedste notiser. Det er godmodigheden
hos den Saarede murer, som har tiltalt ham; det er denne
godmodighed, som har interesseret ham saaledes, at han har følt lyst
til at fortælle om den. Det er «En godmodig Mands» vordende
forfatter, der ansigt til ansigt med virkeligheden for første gang
føler trang til at berette om en egenskab hos den lavere
hovedstadsbefolkning, der har tiltalt ham, fordi den har anslaaet beslægtede
strenge i hans eget temperament.
Og læser man de andre smaanotiser fra hans første tid, vil
man faa dette indtryk bekræftet og udvidet. Man kan sige om
MELTZER, som MOLIÉRE skal have sagt om sig selv, at han tog sit,
hvor han fandt det. Eller man burde maaske hellere sige, at det,
som han fandt i sin virksomhed, det tog ham, tog ham slig, at
han vokste paa det og blev, hvad han aldrig havde drømt om at
blive: en forfatter, der havde sit eget syn og sit eget stofomraade.
Men idet MELTZER begyndte at blive forfatter, traadte
ASBJØRNSEN frem for ham som den nærmeste, han havde at benytte som
forbillede. Den ældste «notis», der findes i hans bog, er hverken
mere eller mindre end et beskedent sidestykke til ASBJØRNSENS «En
Signekjærring», som forfatteren ogsaa udtrykkelig henviser til. Jeg
maa her citere, hvad jeg engang har skrevet i en udførlig
karakteristik af HARALD MELTZER:
«Det er mere end et tilfælde, naar ASBJØRNSEN’s navn nævnes i
forbindelse med MELTZER’S første længere politinotis. Omtrent
samtidig med hans udnævnelse til politifuldmægtig og første optræden
som «Christiania-Postens» politireferent var anden samling af
«Huldreeventyrene» udkommen. Disse djerve realistiske skildringer af almuens
liv har øiensynlig gjort et stærkt indtryk paa ham; især var
skildringen af det udskud, som færdedes i hovedstadens omegn, skikket
til at vække opmærksomhed hos en, der netop havde faaet saa god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
