Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Meltzer. 361
spændte traade hovedsagen; det indviklede romantiske apparat var
det væsentlige. Hos MELTZER kunde det aldrig faa den betydning;
paa grund af hans talents beskaffenhed maatte virkelighedsskildringen
spille hovedrollen; den trænger sig frem mod hans vilje, den bringer
apparatet i uorden og river traadene over, saa det hele staar stille,
og inden han atter kan faa det igang, har den pegt fingre ad alt
det laante, udslidte skrammel og vist, hvor lidet det passer for et
saa friskt og udresseret talent som hans.»
Da han atter forsøgte at skrive en novelle, havde han forladt
MAURITS HANSEN. «Bogen, med Silkefløiels Bind» er en liden
bergensk interiør fra det sekstende aarhundrede; dens historiske
baggrund dannes af de bekjendte stridigheder mellem de tyske
kjøb-mænd og den myndige slotsherre CHRISTOFFER VALKENDORF. Historisk
baggrund er der ogsaa i hans næste skitse «Frå Krigens Tid», der
giver et bergensk hus- og familjemaleri fra 1808, da en engelsk
fregat «Tartar» kom helt ind paa den bergenske «Byfjord», satte
hele byen i den voldsomste bevægelse, men blev drevet paa flugt
af besætningen paa de bergenske kanonbaade, efterat dens chef
var falden for en musketkugle.
BJØRNSON’S «Synnøve Solbakken» og EILERT SUNDT’S arbeide
for omstreiferne har i forening fremkaldt MELTZER’S fortælling
«Fantegutten». Fortællingens motiv er nær beslægtet med det,
KRISTOFER JANSON senere har behandlet i «Liv». Det hele aander
den mest levende medfølelse for dette underlige og ulykkelige
folkefærd, paa samme tid som forfatteren ikke synes at dele SUNDT’S
naive tro paa, at det skulde lykkes at forvandle disse skogens og
landeveiens frie og regelløse børn til solide, fastboende medlemmer
af det borgerlige samfund. «Fantegutten» er MELTZER’S bedste
fortælling; den blev ogsaa hans sidste.
Folk havde opfordret ham til at samle og udgive et bind af sine
mindre arbeider; i 1862 gav han endelig efter for opfordringerne; men
neppe var manuskriptet færdigt, og neppe var trykningen begyndt, før
han blev revet bort af en snigende tyfus, den 25de juli 1862.
Efter hans død blev der samlet en ny samling, og endelig blev
ogsaa hans novellistiske udkast fremlagt for offentligheden. De
fremkom, som man fandt dem efter ham, raskt nedrablede, skjødesløse
og ufærdige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
