Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. A. Wexels. 465
allerede det følgende aar et nyt oplag. Saa kom i 1840 hans
omfangsrige værk «Christelige Psalmer, samlede, ordnede, bearbeidede,
og til Brug ved huuslig ^\ndagt og som Bidrag til et vordende
Psalmeværk for den norske Kirke udgivne». Bogen indeholder
ikke mindre end 714 salmer, hvoraf 15 er digtede af WEXELS selv.
I 1849 offentliggjorde han den «Salmebog», der bærer hans navn.
I det store og hele taget er det kun et udvalg af hans netop nævnte
«Christelige Psalmer».
Forfatteren vilde have den betragtet «som et Forslag til en
Kirkesalmebog, forelagt Medkristne til Bedømmelse». Men nogen
officiel autorisation som kirkesalmebog opnaaede den ikke. Den
blev tilladt brugt ved Kristiania strafanstalter, og i WEXELS’s egen
menighed var der tale om at arbeide for dens indførelse. Da
optraadte LANDSTAD i sagens anledning, og det hele tog en ny vending.
Allerede i begyndelsen af firtiaarene havde LANDSTAD, som vi
senere skal se, henledet opmærksomheden paa sig baade som
salmedigter og som bearbeider af de gamle salmer. Han havde
vundet saa stor anseelse paa dette Omraade, at kirkedepartementet
havde henvendt sig til ham med anmodning om at give udkast til
en norsk kirkesalmebog. Dette havde han imidlertid afslaaet.
I anledning af den paatænkte indførelse i Vor Frelsers menighed af
WEXELS’S salmebog havde nu en af de theologiske professorer
skrevet ham til og spurgt om hans mening, og LANDSTAD svarede
offentlig i «Christiania-Posten», saa det baade havde fynd og klem.
De materialier, som forelaa, var saa rige, erklærede han, at det
vilde være meget beklageligt, om man ikke kunde faa en bedre
salmebog end den, WEXELS havde leveret, og derpaa gjennemgik
han WEXELS’S arbeide, som han underskastede en temmelig skarp
kritik. Følgen var, at planen til indførelse af WEXELS’S salmebog
blev opgivet, hvorimod menigheden valgte en komite, til at
foranstalte et udvalg, der kunde bruges som tillæg til den tidligere
benyttede salmebog — den e vangel isk-kristelige. Komiteen bestod
af WEXELS, pastor GRIMELUND og JØRGEN MOE; men de to sidste
fik saa godt som ingen indflydelse paa udvalgets karakter. Begge
hævdede, at man burde nærme sig den gamle salmetone mere,
end WEXELS havde gjort. Som LANDSTAD fandt de, at selv han
havde moderniseret for meget; men WEXELS var ikke til at rokke,
30 — III. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
