Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Tredie tidsrum 1845—’857.
digt; han vilde vække det dannede publikums interesse for det
gamle interessante bygværk. Digtet blev imidlertid liggende i hans
pult, saalænge til kirken var nedrevet, Først nogle aar senere udgav
han det paa Fredrikshald.
Nesland laa i gamle dage under Hamar bispestol, og digtet
skildrer nu, hvorledes den gamle Hamarbiskop drager op til den
fjerne fjeldbygd og indvier den lille kirke til Guds ære. Det er
næsten gjennemgaaende friske og tiltalende vers. Som bekjendt
har kjæmpevisestilen let for at gjøre et affekteret indtryk, naar
den anvendes i modern kunstpoesi; men dette er i mindre grad
tilfældet hos LANDSTAD end hos de fleste andre, der har forsøgt
sig i den retning. Hans kjendskab til folkeviserne hindrede ham
fra at henfalde til den blot udvortes efterligning, som ellers har
været saa almindelig. — Slutningen af digtet er først tilføiet, efterat
kirken var revet ned. Det er baaret af en stærk indignation over
det kommunale hærværk, som her var begaaet. Det trold, som
havde truet kirken lige fra biskop herr Peders tid, det havde altsaa
nu endelig faaet sin vilje, og det var Neslands bønder, som havde
været dets villige redskaber:
«Det var de Neslands Bønder,
de vare blevne saa smaa,
Ryggen var baade lut og kroget
Kuften baade kort og blaa. *
Men Klokken hun tier i Taarnet.
Det var de Neslands Bønder,
de komme med Øx og Tang,
rive de ned det Plankeværk,
den Kirke er dem for trang.
Men Klokken hun tier i Taarnet.»
Blandt hans øvrige digte er der et, som har literaturhistorisk
interesse. Det er skrevet «I Anledning Digteren Bjerregaards
Svanesang» og blev offentliggjort i «Morgenbladet» i juni 1842.
Frå et kristeligt standpunkt betragter han BJERREGAARD’S dybe
mismod og fordømmer det som grufuldt:
* Istedetfor lang og hvid, som den havde været i gamle dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
