- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
475

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M. B. Landstad. 475

«Haabløshed er mig en Gru.
Broder, hvi fortvivled du?
Kunde ei din Armod fatte,
gribe hine gyldne Skatte,
kunde ikke Verdens Øde
Blikket opad til dem nøde?»

Det bedste indtryk, man modtager af LANDSTAD’S «Sange og
Digte», er indtrykket af det lune idylliske liv, som levedes paa en
Præstegaard i fjeldbygderne i gamle dage og tildels endnu. Vi
lærer planterne i haven og fuglene under tagskjægget at kjende;
vi drager i sognebud, og vi følger med til gudstjenesten i annekset,
vi hilser paa den første lærke, og vi er med at sætte juleneg op
til spurvene udenfor vinduet, som paa indsiden er «fuldpakket af
smaa, smilende Barneansigter, der forventningsfulde stirre ud, medens
Maanen klar og blank stiger op bag Fjeldet.» Digte som dem,
jeg her sigter til, har gjort L AND ST AD til den landlige
præste-gaards digter.

Den æsthetiske folkelighed, som jeg har skildret i dette afsnit,
havde en vis forkjærlighed for at hjælpe frem enhver lovende
begavelse inden folkets brede lag. Der var for en del noget
overfladisk i denne forkjærlighed, og den kunde derfor undertiden blive
sentimental og mislykket. Begeistringen for Møllargutten kan staa
som et slaaende eksempel i denne henseende. Den stakkels
bondespillemand blev revet ud af sine naturlige omgivelser, sat op paa
konserttribunerne, tilklappet af behanskede herrer og lorgnetteret af
parfumduftende damer. Journalisterne fremstillede ham som en
folkelig mester, og digterne skrev begeistrede digte til hans ære*
Den stakkels bondevirtuos taalte ikke al denne virak; da den korte
svindel var forbi, var han en ødelagt mand, og han skal have endt
sine dage som en fordrukken spillemand paa en kjøbenhavnsk
dansebule. Frå fossestupet under Haukelid til dansebulen i
Kjøbenhavn, det var den sørgelige vei, som den folkelige begeistring
førte ham.

Men begeistringen udrettede dog ogsaa noget godt, idet den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free