Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er Vikar
tusund Fjordar
Snøydor, der sjeldan
Dalar, der Fossen
og Votn og Øyar,
og tusund Fjell
Snjoen tøyar,
diger fell.»
Og som en vakker feleslaat klinger det, selv om ^bogstavrimet
mangler, som i sangen om «Dei gamle Fjelli»:
«Dei gamle Fjell i Syningom *
er altid eins aa sjaa,
med same gamle Bryningom **
og same Toppom paa.
I Bygdom byggja Sveinarne,
og Huset stender laust;
men dei gamle Merkesteinarne
dei standa lika traust.»
Frå indholdets side udmærker disse digte sig ved sin trofaste
og enkle fædrelandskærlighed. Her er ingen søgte vendinger,
ingen overdrevne kraftudtryk som i de gamle fædrelandssange,
ingen historiske opramsninger som i visse nyere, intet storpraleri
af Norge som det fagreste og herligste land af alle. Det er kun
det kjæreste land for nordmænd. IVAR AASEN mener som OLE
VIG, at
«Blandt alle Lande i Øst og Vest
er Fædrelandet mit Hjerte næst,»
netop fordi det nu engang er fædrelandet, og han udtrykker tanken
med en frisk og folkelig enkelhed, der er uovertruffet:
«Ja, heime der bska dei Braudet bedst,
og vænaste klippa dei Klædi,
der hava dei Klangen i Maalet mest,
og vænaste kveda dei Kvædi.
Der ser du tin Dag med Ijosare Lag
og Skog med eit mildare Skygge;
og raamar so Sorgi deg der med et Slag,
so finner du endaa eit Hygge.»
Saa er der i «Symra» nogle digte af en «Sveinkall», for at tale
i AASENS eget sprog, en ensom ungkarl, der har været for meget
* I horizonten.
** Bræmmer, kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
