Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Fjerde tidsrum 1857—1869.
Den tredie fremragende personlighed, til hvis karakteristik bogert
bringer udmærkede bidrag, er CAMILLA COLLETT selv. «I de lange
Nætter» er hovedkilden til hendes livshistorie, ikke den livshistorie,
der bestaar i aarstal og datoer, men den indre livshistorie, de
sjælens erfaringer og kampe, der former et menneskes personlighed.
Den, som vil forstaa CAMILLA COLLETT’S udvikling og hendes væsen
baade som personlighed og som forfatterinde, han maa tage sit
udgangspunkt i denne bog.
Efter udgivelsen af «I de lange Nætter» betragtede fru COLLETT
sin forfattervirksomhed som væsentlig afsluttet. Hun havde endnu
bare nogle «sidste Blade» at tilføie. Under denne titel udgav hurn
en liden samling «Erindringer og Bekjendelser» i 1868. Det er en
række lette, causeriagtige smaaarbeider, hvori hun meddeler
reise-indtryk, hjemlige oplevelser, stemninger, ideer om hinanden i den
sædvanlige lette og aandrige stil, der altid udmærkede hendes
arbeider. Baade titelen og selve samlingen giver det indtryk, at
man staar overfor en forfatterinde, der gjennemgaar og ordner
skufferne i sit skrivebord, inden hun forlader det for bestandigt.
; Men indtrykket viste sig at være falsk. Det var blot et afsnit
af fru COLLETT’S forfattervirksomhed, der var afsluttet. Uden endnu
at være sig det bevidst stod hun lige paa spranget til at begynde
et nyt afsnit. I 1872 udkom et nyt bind «Sidste Blade, anden og
tredie Række», som der staar paa titelbladet. En del af indholdet
er i nær slægt med indholdet af første samling; men ved siden at
findes der en række aforistiske indlæg i kvindesagen, der aabner
en ny æra i CAMILLA COLLETT’S forfatterliv. Hendes kamp for
kvindens rettigheder føres her paa et nyt og bredere grundlag end
i «Amtmandens Døtre». Dengang var det bare den kvindelige
følelses ret, det gjaldt at hævde. Nu hævder hun kvindens
rettigheder i sin almindelighed baade paa det moralske, det sociale og
det økonomiske Omraade. Især er der to ting, som hendes skarpe
kritik fæster sig ved. Først og fremst harmes hun over, at
samfundet anerkjender en dobbelt moral, en gjældende for mænd, og
en strængere, gjældende for kvinder. Og dernæst angriber hun den
store forskjel i lønsvilkaar, som der hersker mellem mand og kvinde.
Som bekjendt hører begge disse Spørgsmaal til de mest diskutterede
i vor tid; literaturen har tumlet med dem — især med det første —
«Sidste Blade».
Camilla Collett
og
kvindesagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
