Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett. 521
I 1879 udgav fru COLLETT en ny samling af Smaastykker, for en
-væsentlig del bestaaende af indlæg i kvindesagen. «Mod Strømmen»
kaldte hun den, og senere har hun udgivet nok en samling under
samme titel. Titelen er ikke ganske betegnende; thi strømmen har
vendt sig; den sag, som engang havde baade strøm og vind imod
sig, den har senere faaet «bliden bør», og den hører ikke længere
til de «sager», hvis forsvarere forkjætres. Det viste sig klart nok,
da CAMILLA COLLETT den 23de januar 1893 kunde feire sin
otti-.aarige fødselsdag. Frå alle kanter mødte hun den varmeste hyldest,
og de fleste hyldede ikke blot den fremragende forfatterinde, men
ogsaa kvindesagens forkjæmperinde. I sit livs aften kan hun skue
tilbage paa sit lange arbeide med den tilfredshed, som den maa
have, der har bragt seier for sin sag hjem tiltrods for, at han fra
først af har kjæmpet haabløst og alene.
CAMILLA COLLETT’S samlede skrifter er fortiden under udgivelse
i Kristiania. Hendes liv og forfattervirksomhed er bleven behandlet
i en hel mængde afhandlinger og avisopsatser. Blandt disse skal
her kun nævnes: L. DIETRICHSON’S karakteristik i ALF COLLETT’S
bog «En gammel Christiania-Slægt», HENRIK JÆGER’S i
«Literaturhistoriske Pennetegninger», der fremkaldte et «Gjenmæle» fra
forfatterinden, optaget i «Mod Strømmen» første samling. Endvidere
-en opsats af JOHN PAULSEN i «Nyt norsk Tidsskrift» II. m. m.
Naar jeg tænker paa VINJE, kommer jeg uvilkaarlig til at
mindes den første gang jeg saa ham. Det var en vinteraften 1869
i Bergen. I arbeidersamfundets festsal skulde han holde en række
foredrag, og der var mødt et talrigt publikum frem. Det var det
første foredrag, jeg havde anledning til at overvære; vistnok havde
der været andre berømte forfattere oppe i den afsidesliggende by
og holdt foredrag; men de havde sat en altfor høi adgangspris for
en slunken gutteportemonnæ; VINJE var derimod rimelig, og saa
havde jeg da løst mit adgangstegn og stod der i spændt forventning.
Endelig aabner der sig en dør bagerst paa platformen, og ind
kommer manden. Mage til underlig skikkelse havde jeg ikke seet.
Foroverbøiet og kroget i knæerne, omtrent som han drog et tungt
læs, slæbte han sig skraas over gulvet hen mod katederet. Han
Asmund Yinje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
