Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Botten Hansen.
529
træffeligt, har i sin tid været paatænkt; men der er aldrig bleven
alvor af planen. En skildring af hans liv og virksomhed leverede
hans efterfølger i bibliothekarembedet, senere professor i historie
L. DAAE i maanedsskriftet «Vidar».
Af de tre venner var P. BOTTEN HANSEN uden sammenligning
den, der eiede det mindste grundfond af original begavelse; men
han var i besiddelse af en fin kritisk sans, og paa det tidspunkt,
da de traf hinanden, var han i besiddelse af et literaturkjendskab,
som ingen af de andre kunde hamle op med. Baade hans kritik
og hans udbredte læsning har øvet stor indflydelse saavel paa VINJE
som paa IBSEN under deres
udvikling, og han fortjente derfor
hæderlig omtale i en norsk
literaturhistorie, selv om han ikke ved egne
arbeider havde tilkjæmpet sig en
plads, hvad han imidlertid som
allerede antydet har.
Det ugeblad, som
BOTTEN-HANSEN, IBSEN og VINJE stiftede,
var nærmest dannet efter den
danske forfatter GOLDSCHMIDTS dengang
saa berømte «Korsaren».
«Korsaren» var begyndt at udkomme i
1840. Det var en
sammensætning af vittighedsblad og literært
oppositionsorgan. I Norge vakte
denne eiendommelige og nye form for polemik og journalistik
megen opsigt. I 1842 sendte WERGELAND redaktøren den hilsen,
at «Korsaren» efter hans mening var saa god, at den fortjente at
være norsk, og GOLDSCHMIDTS bekjendte artikel om HENRIK
WERGELAND paa dødsleiet bidrog selvfølgelig ikke til at formindske denne
opmærksomhed. I 1849 kom den første norske efterfølger af
«Korsaren», nemlig DITMAR MEIDELL’S blad «Krydseren». «Andhrimner»
var et nyt forsøg i samme retning. Begge blade var hver paa
sin vis frisindede, begge var udsprungne af de frisindede ideer,
der omkring 1848 havde behersket den europæiske intelligens; men
«Krydseren» tog det mere gemytlig end «Andhrimner» og vandt
34 — 111. norsk literaturhistorie. II.
P. Botten-Hansen.
«Andhrimner»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
