Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53°
Fjerde tidsrum 1857—1869.
derfor yndest hos publikum, medens «Andhrimner» var mere
principfast i hævdelsen af sit standpunkt og gjorde mindre lykke.
«Krydseren» var redigeret af en samling glad, overgiven ungdom,
der saa frit og freidig paa alle ting og havde faaet latterens gave
i dens harmløse form. De kunde le uden at saare og ramme uden
at forarge. Redaktøren var en lys og livsglad natur; han skrev sine
artikler som en morsom bibeskjæftigelse; hans hovedbeskæftigelse
var at ligge ude i Kristianiafjorden og seile, og hans
medarbeidere var ogsaa gjennemgaaende friske, livsglade folk, der saa
frit og lyst paa livet og lo af alt,
som var doktrinært og dumt, med
den frie latter, som er et af
ungdommens bedste prærogativer.
Derfor blev det hele blad saa friskt
og fornøieligt, som det blev.
De tre mænd, der redigerede
«Andhrimner» var derimod folk,
der allerede følte sin literære
virksomhed som en alvorlig
livsopgave. Det var folk, der stod paa
et bestemt standpunkt og var rede
til at bryde en lanse for det
naarsomhelst og med hvemsomhelst
Gjennem BOTTEN-HANSEN havde de
to andre udgivere lært HEINE,
BØR-NE og det unge Tysklands
forfattere at kjende. De gik ikke helt op i deres ideer, men de
tilegnede sig en del af dem, og specielt lærte de at hade alt
parti-gjængeri, al doktrinarisme, alle forsøg paa at monopolisere
sandheden som en fiks og færdig ting, der, engang funden, var given
for alle tider. Den historiske betragtning af sandheden som
relativ, d. v. s. som en udviklingsproces, ikke som given engang for
alle, men som noget, menneskene stadig stræbte henimod, denne
betragtning, der allerede med saa stor styrke og klarhed var
hævdet af LESSING, den var deres; den vedblev at være det for
VINJE, saalænge han levede, og den er det den dag i dag for
HENRIK IBSEN. «Sandheden lader sig ikke dele i Skuffer som et
Ditmar Meidell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
