- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
531

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Andhrimner >. 5 3 I

Apothek,» siger VINJE allerede paa dette stadium; «den er noget
organisk Helt. Sandheden er ikke noget fikst og færdigt, men en
Proces, noget flydende. Guds Rige er ikke noget, man kan pege
paa og sige: «se her eller der er det»; det er alene grovslagne
Mennesker, som vil tåge Sandheden og putte den i Lommen.»
Tilslutning til et bestemt parti, en bestemt skole, en bestemt sekt
fører bare til uselvstændighed og aandelig trældom, mener han.
Geniet er ensomt; det tiltaler ikke de almindelige mennesker; først
efter kortere eller længere tids forløb bliver det forstaaet.

«Andhrimners» redaktører var da unge, frihedskjære mennesker,
der ikke vilde lade sig binde paa nogen kant. De huggede løs baade
til høire og til venstre, anvendte sin skarpe kritik til vittig harcelas
baade over regjeringspartiet og over oppositionen. Hvis der var
noget i tiden, som tiltalte dem, saa var det arbejderbevægelsen.
I alle fald gjælder dette de to af dem, VINJE og IBSEN.
Arbeider-bevægelsen var det norske ekko af februarrevolutionen, svagt,
fjernt og utydeligt, men dog fuldstændig kjendeligt som ekko. Som
bekjendt var februarrevolutionen arbeidernes revolution, akkurat
som julirevolutionen og den store revolution havde været
borgerstandens. Det var arbeidernes stilling, man diskuterede, og der
eksperimenteredes paa forskjellig vis med forsøg paa at forbedre
denne stilling.

I Norge var det fornemmelig MARCUS THRANE, som arbeidede
for de nye ideers indførelse. THRANE tilhørte den før nævnte
musikalske Kristiania-slægt, af hvilken «Fjeldeventyrets» komponist i
sin tid var udgaaet. Han var født 1817 i Kristiania, blev student
1840 og slog sig saa paa det theologiske studium og paa
lærervirksomhed; men efter februarrevolutionen begyndte han mere og
at optræde som arbeideragitator. Han drog rundt og holdt
foredrag og oprettede arbeiderforeninger udover landet med en
fælles-styrelse i hovedstaden. Da en henvendelse til regjeringen ikke
førte til det ønskede resultat, og da en lignende henvendelse til
Storthinget ikke fandt en tilstrækkelig hurtig afgjørelse, blev der
holdt et møde af delegerede fra de forskjellige arbeiderforeninger,
og da baade dette møde og den hele bevægelse syntes i begreb
med at antage en karakter, der var farlig for den offentlige
sikkerhed, fandt statsstyreisen at burde gribe ind. Lederne blev fængslede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free