- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
547

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Dølen».

547

at angribe IBSEN, som han i sin tid havde angrebet BJØRNSON. Det
var naturligvis først og fremst, fordi han ikke sympathiserede med de
ideer, der dannede forudsætningen for den IBSEN’ske satire i
séksti-aarene; men der var vistnok ogsaa, som før antydet, en anden faktor,
der kom med i regningen. Det var den, at IBSEN efter «Brands»
offentliggjørelse endelig havde vundet den anerkjendelse og Paaskjønnelse,
som han saa længe havde savnet. Hans bøger blev revet bort
oplag efter oplag, hans navn var paa alles læber, og den
«digtergage», som han tidligere forgjæves havde søgt, var Storthinget nu
øieblikkelig rede til at yde
ham. Snævert seet kan det
let opfattes som misundelse,
naar VINJE hentyder til disse
kjendsgjerninger paa en alt
andet end tilfreds maade. Og
nægtes kan det vei neppe, at
et lidet snev af misundelse
har været med i spillet her,
som under angrebene paa
BJØRNSON. Men den egentlige
drivkraft i disse angreb har dog
vistnok været af en høiere art;
det har uden tvivl været VINJE’S
dybt rodfæstede
oppositionslyst, der ved denne som saa
mange andre lejligheder var ude
og gik. Han havde en trang
til at protestere mod alt det, som var almindelig anerkjendt, hvad
enten det nu var meninger eller personer. Han kunde til sine tider
være besat af en modsigelseslystens dæmon, der næsten giver det
udseende af, at den, der ved slige leiligheder førte hans pen, det
var selve kjærringen mod strømmen. Det var for en stor del dette,
der gjorde ham svag som kritiker og umulig som politiker. Dem,
som iaar var hans meningsfæller, og hvis optræden han roste i de
stærkeste ord, dem rakkede han ned det følgende aar. Det var
f. eks. tilfældet med advokat DUNKER; først var han hans menings-

Aasmund Olafsen Vinje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free