Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje. 549
der sig en klik, der havde møde en gang hver uge. Som ung
student har jeg selv havt den ære at blive indført i denne kreds
af min daværende lærer, den nys nævnte professor SARS. Det var
ca. 6 aar efter VINJE’S død; men kredsen var forøvrigt omtrent den
samme, og tonen var vistnok uforandret. Vi mødtes hver
torsdags-kvæld efter spisetid i et lidet værelse i «Studentersamfundet»,
bryggede os et glas toddy, og saa bar det løs med samtaler om
allehaande historiske, politiske og sociale materier. Kredsen skulde
nok oprindelig have dannet sig om minder fra Jotunheimen. Det
var for at mindes og samtale om indtryk deroppefra, at man først
var kommen sammen, og derfor bar kredsen endnu i 1876—77
navnet «Turistentag», Skjøndt der aldrig, saavidt jeg mindes, blev
vekslet et ord om fjeldture og turistvæsen. Derimod var dagens
politiske Spørgsmaal stadig paa bane, og saa var det stormænd i
datid og fortid, som specielt blev karakteriseret og diskutteret. Af
dalevende personligheder var det specielt VICTOR HUGO, som var
kredsens helt; af fortidsmennesker var ingen saa ofte paa bane som
MONTESQUIEU og VOLTAIRE. Den første forfatters bog «Esprit des
lois-f) blev citeret med en andagt, som en troende citerer bibelen,
og VOLTAIRE havde et taknemmeligt og beundrende publikum i disse
stilfærdige norske embedsmænd, der stod paa det sorte bræt paa
grund af sin VoLTAiR’ianisme, positivisme og radikalisme. Den
franske tænker COMTE havde gjort indtryk paa flertallet af dem,
de var vei bevandrede i hans tungt skrevne værker og var stolte
af at blive offentlig skjældt ud som positivister. Ogsaa i den
franske revolutions historie var de hjemme og besad her en
sagkundskab, der beherskede alle detailler. Der kunde undertiden
finde lange meningsudvekslinger sted om detailler i
revolutionshistorien, om hvis tilværelse en grønskolling som jeg ikke havde
anelse engang. ERNST SARS med sin store og mangesidige læsning
og med sin aandfulde Udtryksmaade spillede omtrent den samme
rolle i denne kreds som P. BOTTEN-HANSEN i sin; det var egentlig
om ham, vi alle samledes. Men tidligere havde han nok maattet
dele høisædet med VINJE, der ikke var mindre aandfuld, om han
end var det paa en anden maade. De var fædrelandsvenner paa
sin hals, disse mænd; i de unionelle stridigheder hævdede de Norges
sag til det yderste, og paa det sproglige og literære Omraade holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
