Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Fjerde tidsrum 1857—1869.
Efter i 1864 at have offentliggjort en digtsamling udgav VINJE
i 1866 sit digteriske hovedværk «Storegut», et slags fortællende
digt, hvis stof han har hentet fra sin egen ’fødebygd.
Hovedpersonerne i dette digt havde levet der i bygden i gamle dage;
hans egen fader kunde erindre dem, og det var nærmest fra hans
mund, han havde hørt deres historie. Og ind i dette historiske
grundstof havde han saa flettet en hel rigdom af sine egne
barndomserindringer fra skov og mark. Handlingen i «Storegut» er
meget enkel, og den episke traad er yderst tynd. Egentlig talt er
det ikke noget virkelig episk digt, men en række af digte, der i
kronologisk orden fremstiller de vigtigste punkter i heltens liv.
Det begynder med at fortælle om Storeguts fader, og det er denne
person, som hele tiden fører ordet.
«D7 er Olav, som ut denne Bodi ber;
d’ er han, som fortel denne Soga her.
Han diktar og kved desse Visor ut,
fraa fyrst um seg sjølv, so um Storegut,»
heder det i begyndelsen af det andet digt, og saa fortæller han
da om, hvorledes han lærte at læse, hvorledes han havde det som
soldat, om sin kjærlighedshistorie og sit ægteskab til Storeguts
fødsel.
Derefter fortælles om Storeguts barndomsliv, om hans meriter
som soldat, hvorledes baade han og faderen drager til kongen
sammen med Lofthus for at klage over hjemlige overgreb,
hvorledes de begge bliver erklæret fredløse og lever et vildmandsliv
oppe i fjeldene, indtil der udbryder krig og Storegut maa gaa i
felten sammen med sine seks brødre. Han vender alene tilbage.
Senere ser vi ham i forskjellige situationer, snart følger vi ham paa
markedsfærd, snart optræder han som skattegraver. Og saa
strammes der endelig en smule episk virkning sammen; men den er svag,
og forfatteren gjør et forgjæves og fortvivlet forsøg paa at motivere
den ad psykologisk vei. Kaksen Gunnstein Grytebekk, der som
driftebonde har tjent sig en formue, gjør et frugteløst forsøg paa
at give sig i kast med kjæmpen Storegut, og Storegut haaner ham
siden, dels ved at tegne et billede af ham, som ikke er videre
smigrende, dels ved at sige enkelte ord, som er alt andet end
«Storegut».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
