Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinjes lyrik. 550,
«Han Storegut ingenting drog seg fraa;
I Elsk han til alt var bunden,
baad’ Folk og Fé, baade store og smaa,
ja endaa Katten og Hunden.
Det Hjarta, som eiskar, fyr alt maa slaa.
«I Fé som i Folk er eit Hjartalag;
dei kunna i Elsk seg gilda.
Du ser, at dei hava eit Mannadrag
og graata so Taarer trilla.
I alt, som hev’ Liv, er det sama Slag.»
o. s. v.
Episk digter var VINJE ikke; hans øvrige forsøg i episk retning
er faldt uheldig ud; og intet af dem vil blive staaende i fremtiden.
Det er ene og alene som lyrisk digter, at VINJE vil have et
navn ud gjennem tiderne; men paa dette Omraade vil han ogsaa
beholde et navn som en af de største, vor literatur eier,
Hans lyriske digtning er mangeartet, han er den mest
gammeldagse og den mest moderne af samtidens norske forfattere. Han
skriver digte i den moraliserende genre, saa man næsten skulde tro,
at gamle papa ZETLITZ havde været hans lærer og forbillede; alle
de tanker og ideer, som han havde faaet ind i sin hjerne gjennem
sine mangfoldige dannelsesprocesser, maatte han give form i digt,
og formen blev’ ogsaa derefter, ikke digterisk, men didaktisk, ikke
poetisk, men jævn prosa med rim. Saa er der andre digte, hvor
refleksionen antager en mindre didaktisk form; men digterisk er den
ikke; den er interessant og pikant, morsom at læse og vittig; men
med digtning har den ingenting at gjøre. VINJE er i disse digte
ikke digter, men causeur; han siger aandrigheder og pikanterier,
som om han skrev en føljeton i en avis; men poesi er der ikke i
dem. Jeg har nævnt et eksempel af «Storegut» paa, hvorledes
refleksionen fører ham bort fra det poetiske og hen mod det
sententiøse. Der er i hans digte mange slige eksempler at finde, og
enhver, der har en smule kjendskab til hans digtning, vil have let for
at finde dem. Men saa er der ogsaa digte, hvor en lun livsfilosofi
er tilspidset til en saa glimrende form, at man maa have meget
snevre og meget gammeldagse begreber om digtekunst for at vove
at slaa haanden af dem. Man læse for eks. et lidet digt som
«Tyteberet»:
Lyrisk
digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
