Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g66 Fjerde tidsrum 1857 —1869.
om, og saa valgte man da at sende ham til Grimstad, hvor han
fik plads som lærling paa byens eneste apothek. Den lille dværgby
ude i havskjærene havde dengang bare 800 indbyggere. Det var
smaat stel paa alle kanter; det eneste, som var stort, var havet,
som bølgede og brusede derudenfor. Det blev da ogsaa havet,
som gav ham det eneste mægtige indtryk, han modtog, et indtryk,
som han senere har formet til digt i «Terje Viken», hvis handling
foregaar paa disse kanter af landet. Forøvrigt modtog han kun
indtryk af spidsborgerlig ravnekrogsagtighed. De skulde senere
danne udgangspunktet for hans fremstillinger af norsk Smaastadsliv
og var forsaavidt af uvurderlig nytte. Men foreløbig ærgrede de
ham bare og æggede hans Oppositionstrang og spottelyst. I den
lille by fandtes der en liden bande unge, overgivne mennesker, der
kom sammen paa hyblerne hos hinanden og slog gjækken løs ved
en bolle punsch eller to. Der var baade gode hoveder og
dumrianer iblandt dem; men allesammen var de enige om at give
snerperiet og smaastadssladderen en god dag, naar de tog sig en
glad aften. Der blev holdt taler, og der blev diskutteret, der blev
lavet vers, og der blev tegnet karikaturer; enkelte af selskabets egne
medlemmer var stadige skiver for vittigheden; men ogsaa
udenfor-staaende folk kunde ret som det var faa sit pas paaskrevet i den
glade klynge, og den uvorne ungdom respekterede ingen; selv
byens spidser gik ikke ram forbi, og det værste af alt var, at
hvad der var sagt, sunget eller skrevet inden fire vægge om
kvælden, det for som en løbeild over hele byen den næste dag.
Den vordende satiriker blev selvfølgelig snart den ledende aand
i denne kreds, og al den forargelse, som den vakte, samlede sig
fremfor alt om ham. Han blev opfattet som en umulig ung mand,
der ikke havde respekt for nogenting mellem himmel og jord, som
et sørgeligt vidnesbyrd om den opvoksende slægts vanart og dybe
fordærvelse. Snart var han kommen fuldstændig paa krigsfod med
den lille by, og naar undtages et par af de bedste kammerater,
stod han fuldstændig isoleret mellem de fremmede mennesker. Dog
var der enkelte, som havde et andet syn paa ham. Det var et
par af byens damer; de havde havt anledning til at læse en del
af den unge mands alvorlige digte, og derved havde han vundet
deres Sympathi. Det var elegiske maaneskinsstemninger, en vemodig
dvælen ved minder og ved drømme, melankolske natstemninger, en
Grimstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
