- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
569

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen. , 569

Ligesom VINJE saa han med dyb foragt ned paa
storthingsopposi-tionen, som han hudflettede for dens konservatisme og slaphed (i
«Norma eller en Politikers Kjærlighed»), og den foragt for alt
politisk parti- og kotterivæsen, der senere har udmærket ham, blev
allerede dengang grundlagt; i «Norma» dukker allerede
Stensgaards-typen frem, Skjøndt de egentlige studier til den først blev gjort
adskillige aar senere.

Den opmærksomhed, IBSEN havde vakt ved sine dramatiske
arbeider, skaffede ham endelig ud af de yderst trykkende forhold,
hvorunder han levede. Den aaret i forveien aabnede nationale scene
i Bergen trængte en literært kyndig mand til at assistere baade som
forfatter, dramaturg og bearbeider. IBSEN blev tilbudt posten, og
han slog øieblikkelig til; i november 1851 blev han ansat ved
theatret «for at assistere som dramatisk Forfatter». Senere fik han
et stipendium paa 200 spd. for i udlandet at uddanne sig som
sceneinstruktør. Med stipendiet fulgte forpligtelse til at fungere som
sceneinstruktør ved Bergens theater i fem aar efter tilbagekomsten.
Gagen blev sat til — 300 spd.

I 1852 besøgte saa den unge dramaturg Kjøbenhavn og
Dresden; begge steder saa han interessant og lærerig kunst, og
endnu den dag i dag omtaler han minderne fra denne sin første
udenlandsreise med stor fornøielse. Specielt mindes han HØEDT’S
spil i Kjøbenhavn og DAVIDSON’S i Dresden. Begge saa han optræde
som Hamlet, og han paastaar at have havt meget udbytte af
sammenligningen. Af dramatiske forfattere var det forøvrigt SCRIBE,
som dengang beherskede Europes scener; IBSEN studerede hans
sikre teknik med stor interesse, men følte sig forøvrigt ikke tiltalt
af hans frembringelser. Han havde mere tilovers for DUMAS den
ældres kraftigere formede skuespil. Theoretiske studier i
dramaturgi foretog han ikke; han er som dramaturg en mand, der har
lært alt paa selve scenen. Den eneste theoretiske bog, han
studerede med udbytte, var den fremragende tyske kunst- og
literaturhistoriker HERMANN HETTNER’s interessante lille arbeide «Das moderne
Drama». Den var netop udkommet hos en Dresdenerforlægger, da
Ibsen var i Dresden, og det maa vei have været dette tilfælde, der
bragte ham den i hænderne. —

Allerede i Kristiania havde han aftalt med en ung forfatter,
student BERNHOFT, søn af den før nævnte «literat» H. L. BERNHOFT,

Ved

Bergens
theater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free