Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Fjerde tidsrum 1857 —1869.
at betages af en svær vrede, når en ung digter udgav en bog
eller fik et skuespil opført i København.»
Den store ironiker har ironiseret en smule stærkt over datidens
norske kritik; men meget for stærkt er det ikke. Forholdene var
virkelig næsten saa ynkelige, som han skildrer dem ; endnu den dag
i dag klages der med rette over mangelen af solid og dygtig kritik
i den norske presse, et fænomen, der staar i et paafalde
misforhold til literaturens høie standpunkt, men som har sin naturlige
forklaring i den norske kulturs
gjærende ungdommelighed. De
samme egenskaber, der betinger
literaturens — og den bildende kunsts
— styrke, betinger ogsaa kritikens
svaghed. Kritiken er den yngste
af muserne; det norske samfund
er endnu for ungt til, at denne
muse endnu er kommen til verden.
Hvad kritiken angreb ved
IBSEN’S stykke, var, at det mindede
baade i handling,
karakterfremstilling og metrisk form om «Svend
Dyrings Huus» af HENRIK HERTZ.
Den samme dom er senere bleven
udtalt i Danmark blandt andre af
dr. GEORG BRANDES i hans første
karakteristik af HENRIK IBSEN (optrykt i hans «Æsthetiske Studier»).
Jeg tror at have leveret bindende beviser for, at denne dom er
urigtig; i alle fald er mine beviser, der findes i min første bog om
HENRIK IBSEN (Kbhv. 1888), ikke bleven modbeviste. Ogsaa fra andet
hold er disse norsk-danske misforstaaelser bleven udførlig
imøde-gaaede. I sin doktordisputats om «Henrik Ibsens dramatiske
digtning i dess førsta skede» har den finske literaturhistoriker VALFRID
WASENIUS ikke blot bekjæmpet paastanden om «Gildet paa
Sol-hougs» afhængighed af «Svend Dyrings Huus», men han har endog
paa solid dramaturgisk grund hævdet, at IBSEN’S arbeide som
skuespil er det danske stykke ubetinget overlegent. Heri har han efter
min opfatning ret. Det var et udslag af den gamle danomani,
naar norske theateranmeldere i sin tid stemplede IBSEN’S arbeide som
Henrik Ibsen som ungr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
