Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen.
573
en efterligning af HERTZ’S. At danske kritikere gjorde det, er
forklarlig af andre grunde. Kun for versemaalets vedkommende kan
der være tale om en smule Paavirkning fra HENRIK HERTZ, Skjøndt
IBSEN selv — i fortalen til anden udgave — ikke kan medgive den.
Prioriteten paa kjæmpevise-versemaalets anvendelse i dramatisk
digtning havde i alle fald HENRIK HERTZ, og selv om IBSEN har ret i,
at grundstemningen er en anden i hans vers end i den danske
digters, bliver det ikke destomindre denne, der har været
foregangs-manden paa dette Omraade, der forresten ikke blev andet end et
eksperiment. Kjæmpevisestilen i dramatisk form var i grunden et
kunstnerisk misfoster. IBSEN havde havt stærk tro til den, han havde
endog skrevet en æsthetisk afhandling om den og fremhævet, at
den var fremtidens kunstform paa det lyriske dramas Omraade; men
han skiftede mening efter nogle aars forløb, og andre havde allerede
tidligere blottet denne kunstforms svagheder. Høsten 1857 skrev en
ung student en lystig studenterkomedie, der aaret efter under megen
latter blev opført paa studentersamfundets theater. Den hed «Gildet
paa Mærrahaug, romantisk drama i 2 Akter af Jokum Pjurre».
Her blev hele kjæmpevisestilen, saaledes som den var bleven
overført til den moderne kunstpoesi og specielt til den dramatiske,
latterliggjort paa den grinagtigste maade. Det gik ud over «Gildet
paa Solhoug» som over Svend Dyrings Huus» og tillige over et
høi-romantisk «epos» i kjæmpevisestil af LORENTZ DIETRICHSON. Følgende
replikskifte i begyndelsen af første akt er et tilstrækkeligt oplysende
eksempel paa, hvor pudsigt forfatteren har parodieret stilen:
Klara.
Katten har Næse, og Maanen har Horn?
og Ræven har Haar paa Halen ;
de Smaablornster kjendes blandt Krat og Korn,
men Mennesket kjendes paa Talen.
Signe.
Katten har Næse, og Maanen har Horn,
og Ræven har Haar paa Halen;
med vaade Kinder blandt Krat og Korn
jeg gik og sørged i Dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
