Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen.
577
fremstilles saa mesterligt i «Kongsemnerne»; men i den retning,
IBSEN har slaaet ind paa, gik dog de to karakterers historiske
bane; han har indskrænket sig til at forstørre, uddybe,
idealisere det historisk givne, ikke til at omstøbe det med digterisk
Vilkaarlighed.
I «Kongsemnerne» har IBSEN’S tidligere digtning naaet sit
høide-punkt; det problem, der havde fristet ham til digterisk produktion,
havde her fundet sit klareste og mest slaaende udtryk. Skulde man
i al korthed angive dette problem, maatte det blive i følgende form:
givet er en stort anlagt og eiendommelig udrustet personlighed, der
har en stor livsopgave at løse, og selv tror paa sit kald til at løse
denne livsopgave; men givet er ogsaa en række hæmmende
omstændigheder, dels beroende paa de ydre forhold, dels fremkaldte
af indre mangler hos selve personligheden. I kampen mellem
livsopgavens løsning og disse hæmmende forhold ligger den tragiske
konflikt, hvormed IBSEN i sine tidligere arbeider sysselsætter sig.
Frå drama til drama varierer han den. «Catilinas» livsopgave f. eks.
var at redde Rom ud af fordærvelsen; men han knuses under den,
fordi han ikke er helstøbt nok til at kunne magte den, fordi han
. trods alle sine fremragende egenskaber er smittet af den fordærvelse,
han vil udrydde. Paa samme maade er det fru Ingers livsopgave
at redde Norge ud af det fornedrende afhængighedsforhold til
Danmark; men hun magter det ikke, fordi hun i form af sin søn med
Sten Sture har en lænke om benet, der lammer hendes handlekraft
og bringer hende ud over fortvivlelsens og vanviddets rand.
Hjørdis, kvinden fra vikingetiden, føler sig ogsaa kaldet til at løse en
stor opgave, den som skjoldmø at følge den mand, hun elsker, ud
paa de vilde og frie farter; og ogsaa hun gaar tilgrunde paa grund
af, at hun ikke faar løse opgaven, men maa sidde stille og virkeløs
som hustru paa en fredsæl mands gaard. Skules indbildte kald
er herskerkaldet, og han gaar under, fordi at dette kald ikke
er helt i ham; hans evne har et brud: tvivlen paa sig selv; han
mangler herskerstempelet paa sin pande. IBSEN har selv betegnet
disse store tragiske brydninger med de bekjendte ord, at hans
ung-domsdigtning dreiede sig om «modsigelsen mellem evne og higen,
mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie
og komedie paa en gang». I «Kongsemnerne» er disse modsigelser
37 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
