Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Fjerde tidsrum 1857—1869.
drevet ud i sin yderste konsekvens: Skule jarl, paa samme tid som
kaldets helstøbte mand, Haakon, faar sin poetiske forherligelse.
Uden at være indiskret kan man oplyse, at det var
personlige sjælsoplevelser, som IBSEN her digtede paa. Selv har han
været plaget af tvivl paa sit kald som digter; selv har han med
sygelig aarvaagenhed søgt efter alle de mangler, der kunde hindre
ham fra at naa de høider, han troede at skimte i det fjerne; selv
har han følt al den slaphed og væmmelse, man føler, naar ens
lyriske stemning afløses af ens nedbrydende selvkritik, der bringer
den laveste ebbe i selvtilliden, hvor der kort tid i forveien var den
mest svulmende springflod. Der gives en digtcyklus af ham, som
røber alt dette paa det tydeligste. Den heder «I Billedgalleriet» og
findes trykt i «Illustreret Nyhedsblad» for 1859. Her spotter han
sig selv og sin formentlige digteriske afmagt i de stærkeste ord:
<Hvad gives vei i Verden mere latterligt
end Elegier over lyrisk Nød
og Poesi, som er i Fødslen død,
og Klynk, at Hjertet kun paa Sorg og Nat er rigt?»
Den maade, hvorpaa IBSEN blev mødt i Kristiania baade som
forfatter og som theaterleder, var just ikke skikket til at rydde hans
mismod afveien; forholdene var tvertimod af den art, at de udviklede
to følelser hos ham: bitterhed og foragt. Hvorhen han vendte sig,
mødte han enten ligegyldighed eller aabenbar modstand. I de
theaterinteresserede kredse rasede kampen om berettigelsen af
en national scenekunst dengang paa det heftigste. BJØRNSON’»
epokegjørende pibekonsert i anledning af, at Kristiania theater vilde
engagere flere nye danske kræfter, havde fundet sted aaret før
IBSEN’S tilbagekomst fra Bergen; hans ankomst til kamppladsen
bragte striden til at flamme op paany. Da det norske theater, hvis
leder hari var, ikke eiede kræfter, der formaaede at løse de store
opgaver, som «Hærmændene paa Helgeland» stiller, indleverede
han høsten 1857 s^ stykke — til Kristiania theater. Det var jo at
løbe lige lukt ind i fiendens leir, og han kunde derfor neppe vente
sig nogen synderlig blid behandling; men den, han fik, havde dog
hverken han eller nogen anden ventet — dertil var den altfor
ynkelig. Den danske literat BORGAARD, der var Kristiania theaters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
