Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Fjerde tidsrum 1857—1869.
sine vedtægter, der er ligesaa bestemte som politivedtægterne —
kortsagt den har alle gode borgerlige dyder; men den eier ikke en
eneste fjær af den store stolte lykkefugl, som bærer navnet
kjærlighed. Svanhild er den eneste, som ser et glimt af den. Falk
skimter den ogsaa; men har ikke mod til at fange den. Alle de
andre anser den for et overspændt fantasifoster; de, der kun færdes
paa forlovelsens og ægteskabets makadamiserede veie, kjender ikke
de ensomme skovstier, hvor kjærligheden færdes. Og dog tror de
allesammen, at de kjender den, at den er flyttet ind under deres
tag og bor i deres bryst:
«Se presten og hans kone, Lind og Styver
som kærlighedens julebukke taklet,
med løgn i hjertet og med tro i munden, —
og endda respektable folk i grunden!
De lyver for sig selv og for hverandre;
men løgnens indhold, det tør ingen klandre; —
hver regner sig, skønt havsnødsmand på kølen,
for lykkens Krøsus, salig som en gud;
selv drev de sig af paradiset ud,
og bums til ørerne i svovelpølen.»
Frå denne side seet er altsaa «Kjærlighedens komedie» en
protest ud fra kjærlighedens idé mod den gjængse misbrug af ordet
kjærlighed. Men stykket er tillige noget andet; det har et mere
specielt formaal.
Nogle faa aar før IBSEN begyndte at skrive det, var
«Amtmandens Døtre» kommen ud. Dette heftige angreb paa
konveniens-ægteskaberne havde vakt megen opmærksomhed og var bleven
meget diskutteret. I en vis forstand er det den samme diskussjon,
som holdes gaaende i «Kjærlighedens komedie». Stykket er
et slags indlæg mod «Amtmandens Døtre». CAMILLA COLLETT
havde hævdet, at kun kjærligheden formaaede at skabe et lykkeligt
ægteskab. Men hvor findes saa kjærligheden? spørger HENRIK IBSEN.
Han ser ikke andet end en smule forelskelse hos unge mennesker,
og den er da ikke tilstrækkelig til at bygge et ægte, lykkeligt
samliv paa. Præsten Straamand og hans Maren var jo svært forelskede,
da de giftede sig med hinanden, og hvor er der bleven af deres
kjærlighed? Død og borte for længe siden er den. Deres samliv
er bleven trivielt, et vaneliv og intet videre. Kopist Styver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
