Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Fjerde tidsrum 1857—1869.
rig og saa spirekraftig, at den paa en tid af seks uger — hverken
mere eller mindre end seks uger — kunde frembringe et saa
storslagent arbeide som «Kongsemnerne».
Hvad det gjaldt om for IBSEN var at komme bort fra alle de
kuende og nedstemmende forhold i Kristiania. Der var giftig
sumpluft omkring ham paa alle kanter, og han følte, at der var fare.
Selv en slig kraftig udrustet natur som hans kunde bukke under
under slige omstændigheder. Det var, som om han sad
indestængt dybt nede i en grube; han maatte op, maatte ud i solen
og dagen.
«Væk fra dette lumre slug,
her er grubeluft herinde!
Her kan ingen fanes dug
vaie frit for friske vindes —
lader han et par aar senere «Brand» udbryde.
Ogsaa de politiske forhold bidrog til at forøge hans
misstemning. Særlig politisk interesseret havde han aldrig været; dertil
forekom de brændende politiske Spørgsmaal ham altfor ubetydelige.
Mere end én gang har han vistnok sagt med sin Daniel Heire :
«Mig er det komplet ligegyldigt, enten hunden æder svinet eller svinet
æder hunden.» Men ét politisk Spørgsmaal havde han dog lige fra
sin tidlige ungdom bevaret en levende interesse for. Det var
skandinavismen. Under den første dansk-tyske krig havde han skrevet
en dundrende sonetrække under titelen «Vaagner, skandinaver».
Den gik ud paa, at nordmænd og svensker i forening skulde ile
Danmark tilhjælp. Dengang klarte det lille land sig selv. Men nu
kom den anden slesvigske krig, og atter var Danmark i livsfare,
hvis man ikke rakte det en hjælpsom broderhaand. I tiden mellem
den første og den anden slesvigske krig havde
studenterskandinavismen havt sin blomstringsperiode. Frå kransomvundne talerstole
og ved skummende champagneglas var der talt mangt et begeistret
ord om «Nordens Enhed», om skandinavisk fostbroderskab osv. osv.
Under et af disse møder havde deltagerne endog høitidelig aflagt
løfte om, at de tre nationer skulde staa hinanden bi i farens og
ulykkens stund. Nu var festernes og løfternes tid forbi, nu kom
alvorets og indfrielsens dage. Den varmhjertede kong KARL den 15de
brændte af Utaalmodighed efter at ile Danmark tilhjælp; men hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
