Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5Q2 Fjerde tidsrum 1857—1869.
ung mand usædvanlig selvkritik gik han til direktionen og bad om
at faa sit stykke tilbage. Han begyndte ogsaa paa et par andre
dramatiske arbeider; men dem opgav han, inden han havde fuldført
dem. Efter artium kaldte faderen ham hjem, og et helt aar
tilbragte han nu hjemme paa Mandalskanten, hvorhen præsten
BJØRNSON kort tid i forveien var ble ven forflyttet. Ved nytaarstid 1854
kom han atter ind til hovedstaden, og kort tid efter optraadte han
som literaturkritiker i «Morgenbladet» med en lang anmeldelse af
en bog, som netop var udkommen. Frå nu af levede han en tid
som kritiker og bladkorrespondent i Kristiania. Han skrev
korrespondancer til «Drammens Tidende» og theaterkritik først i DITMAR
MEIDELL’S «Krydseren», senere i «Morgenbladet». Om sin kritiske
virksomhed udtalte han selv kort tid efter, at den var stanset:
«Jeg vil da blot sige om Aarsagen til mine Kritiker, at jeg skrev,
alene fordi jeg sommetider fik slig fortvivlet Fingerklø, at jeg ikke
kunde bare mig. Kritiken selv vidner ikke sjelden om dette
desværre, og endnu bedre det Faktum, som jeg ret gjerne kan
meddele, at kanske en Sjettepart af det, jeg saaledes har skrevet, er
undertrykt enten af mig selv eller af Kammerater, — de være nu
Bladstyrere eller raadgivende Stænder i mit Værelse. Som oftest
gav jeg dem endog ganske Haand og Hanke derover. Jeg har
beklageligt nok, først sent, og vei ikke altid endnu sat mig til
Formaal at bibringe Andre en Mening; jeg tænkte blot paa at sige
Vedkommende min, der sommetider var vred nok; — men dog
ogsaa undertiden glad og beregnet paa at bringe Glæde.» Det
var kort efter «Synnøve Solbakkens» fremkomst, at disse ord blev
skrevet; den unge digter, der i disse aar havde udviklet sig med
overordentlig raskhed, saa tilbage paa sin virksomhed med den
ringeagt, hvormed begavede unge mennesker i regelen ser tilbage
paa sine egne frembringelser, selv om de kun ligger et aar eller to
tilbage i tiden. «Synnøve Solbakkens» digter følte sig høit hævet
over den unge theaterkritiker BJØRNSON og sagde det lige ud. Naar
man nu læser disse kritiker igjennem, føler man sig uvilkaarlig
fristet til at tage kritikerens parti ligeoverfor digteren. Saa løse og
lyriske, som BJØRNSON’S egen karakteristik giver det indtryk af, var
disse theateranmeldelser slet ikke. Tvertimod mærker man overalt
en meget respektabel bestræbelse efter at trænge grundig ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
