Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Fjerde tidsrum 1857—1869.
hende varmt i forsvar, og han hævdede i kraftige ord, at man her
stod overfor et stort talent. Hvad ingen anden dengang saa eller
vilde se, det tabte han ikke et øieblik af syne. Han talte om «den
sværmende Begeistring», der udmærkede hendes Julie i «Romeo og
Julie», og om «den tragiske Dybde» i hendes Thora i «Haakon Jarl».
Mod BJØRNSONS paastand, at der var bleven pebet af hende,
protesterede «Morgenbladets» faste theateranmelder i et følgende nummer;
men BJØRNSON havde vistnok ret i sin paastand, selv om pibningen
ikke har været af den art, at den vakte opmærksomhed over
hele theatret.
I den samme artikel omtales ogsaa frk. PARELIUS. Dette store
komiske talent, der senere ikke har kunnet røre ved en rolle uden
at opdage guldgruber af komisk karakteristik, havde dengang endnu
ikke erobret sit eget talent, og BJØRNSON saa heller ikke saa klart
i dette tilfælde, som naar talen var om frøken SVENDSEN. Han
anser hende for «et Talent, som er afgjort brugbart for
Tragedien». Hendes evner var «i mange Stykker beslægtede med Jomfru
Svendsens». Dog siger han et øieblik efter, at naar man har seet
hende i en komisk rolle, «ved man ikke, hvad hun fortrinsvis bør
holdes tib. I alle fald bør «hun heller ikke gaa tabt for
Lystspillet og Vaudevillen». — Om frøken JOHANNESEN bemærker han,
at hendes «Virkekreds er indskrænket til lette spøgefulde Roller, hvor
hun i større eller mindre Grad kan give sig selv». Hun «svigter
altid, hvor der forlanges virkelig Følelse».
Frå høsten 1855 blev BJØRNSON knyttet til «Morgenbladet» som
dettes faste theateranmelder, og som saadan leverede han en hel
række udførlige anmeldelser. Allerede i den første anmeldelse
udtaler han sin varmeste Sympathi for datidens franske
skuespildigtning. Specielt er han begeistret for JULES SANDEAUS
«Emigrantens Datter». Et skuespil som «Michel Perrin» karakteriseres
som «et deiligt Stykke», og en forfatter som SCRIBE bliver omtalt
som «en stor Ironiker»(!). «Med den fineste og mesterligste Ironi»
benytter han et «uudgrundelig Dobbeltsprog» til «at bevise netop
det modsatte af, hvad han synes at bevise». Paa samme tid tager
han ordet for, at ALFRED DE MUSSET’S Smaastykker skal optages
paa theatrets repertoire. Specielt nævner han «Un Caprice». I det
hele taget er han meget begeistret for fransk skuespildigtning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
