Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
og aarvaagne Vagter.» En sammensmeltning kan først finde sted,
naar hvert folk er bleven «en fuldstændig Nation»; det er vi endnu
ikke bleven. Vi er gaaet frem i selvudvikling med hurtighed; men
paa theatrets vigtige Omraade «har vi til fornyligt været et lydhørt
Vasalland». Dette har sinket os. «Vor udødelige Henrik
Wergeland, der i dette som i alt andet var saajangt foran sin Tid, har
først for ramme Alvor og med stor Kraft talt og skrevet for en
norsk Scene.» «En anden berømt Landsmand har i de senere Dage
gjort denne Tanke til Virkelighed» (OLE BULL). Vi er taknemmelige
mod de danske kunstnere; vi er langt fra modne til at miste dem,
de staar ikke længer «vor Nationalitet synderlig imod; thi de er
akklimatiserede.» — «Men nye Fremmede, bestandig nye, det ikke
alene er at ødelægge, hvad vi har gjort og gjør, det er at haane
os.» Dog «ikke os, nei, en Magt, som staar over os alle: vort
fælles Fædreland.» — — «Vi beklager den Mand, som nu atter
skulde gjøre sine Læreaar hos os. Det var ikke ham, vi mente;
vi ønsker ham alt Heid, kun ikke, at vi er hans Prøveklud.» —
«Vi vidste, at dersom han gjæstede uforstyrret, saa fæstede de ham
ogsaa uforstyrret, baade ham og Kone. Vi vidste, at der skal
komme flere efter, altid flere, at man har store Planer fore med
Theatret; men danske, kun ikke norske. I en saadan Stilling er
det, man lærer Fremgangsmaaden af Bestyrelsen selv; man lærer
Energi af den. Man møder frem stærke og bestemte, og da nu
engang Nationalitetsfølelsen i dette Tilfælde ser sig indskrænket til
et eneste Sprog, en eneste Lyd, saa bruger man den.» — «Vor
kjære Henrik Wergeland skulde have seet op igjen en Aften som
den i Tirsdags; han vilde moret sig kostelig i denne hylende
Piberstorm, som tog og rokkede i de gamle Fordomme.» I sin
tid var han i minoriteten; «og det den ynkeligste, som kunde
tænkes; thi han dannede den ganske alene.» «Nu vilde han være
i Pluraliteten, en stor og myndig Pluralitet; det er maaske gaaet
lidt fortere, end han tænkte.» Vort theater har ikke brug for en
mand som SCHMIDT. HAGEN, der var theatrets populæreste komiker,
var netop vendt tilbage til Danmark; han kom nok igjen, mente
BJØRNSON, og kom han ikke igjen inden et aar, «saa har vi til den
Tid selv en Mand, vi ere stolte af,» nemlig JOHANNES BRUN. BRUN
var endnu knyttet til Bergens theater; men BJØRNSON mente, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
