Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 599
kommen til gjennembrud, stod han allerede som den, hvem alles
øine vogtede paa, hvad enten det nu var med Sympathi eller med
vrede. I hans indre liv kom endelig striden til at spille en stor
rolle. Der gaar efterdønninger efter den gjennem de to første
arbeider, han frembringer.
Og saa kom der et moment til, sotri han selv tillægger den
største betydning for sit digteriske gjennembrud. En maaneds tid
efter pibekonserten drog han til Upsala som «Morgenbladets»
korrespondent ved studentermødet der. Alle de rige og festlige indtryk
fra denne færd satte hans sjæl i en svingning, som han aldrig havde
følt før. «Da jeg kom hjem fra Studentertoget,» har han selv
fortalt, «sov jeg tre Døgn igjennem med smaa Mellemrum for
Spise-stunderne og lidt Passiar. Derpaa skrev jeg mine Reiseindtryk; men
netop fordi jeg først havde levet og saa skrev, fik Tegningen Stil
og Farve, saa den gjorde Opsigt og gjorde mig derfor endnu mere
sikker paa, at nu var Timen kommen. Jeg pakkede ind, drog hjem,
udtænkte, skrev, renskrev «Mellem Slagene» paa fjorten Dage, reiste
til Kjøbenhavn med det færdige Stykke i Kufferten; jeg vilde blive
Digter.» Her var det, at «Synnøve Solbakken» blev skreven.
Læser man de to arbeider, hvormed BJØRNSON egentlig holdt
sit indtog i literaturen, saa mærker man straks, at der i dem begge
gaar efterdønninger fra theaterstriden. I «Mellem Slagene» gaar
dønningerne endnu høit. Den unge kong Sverre, der staar midt i
kampen, troende paa sin kraft og stolende paa sin ret, det er en
skikkelse, som har suget sin kraft og sin glød af theaterkampen.
BJØRNSON havde selv været forfulgt, været hadet og bespottet som
høvding for piberne; han følte levende alt det saare og onde, som
enhver føler, der stiller sig i breschen for en stor sag. Og saa skrev
han om Sverre, som kjæmpede for sin sag, og som blev hadet og
forhadt, fordi ingen kunde forstaa, at det i grunden var det bedste,
han vilde. Den store replik, han har ligeoverfor Inga, repræsenterer
BJØRNSON’S rent personlige lyrik ovenpaa theaterstriden. Den unge
høvding satte sig selv om i historisk skikkelse og opfattede
derigjennem kong Sverre og hans kamp paa en ny maade. Sverre
blev ikke den udkaarede, den, som maatte kjæmpe, fordi han havde
kaldet og pligten og retten. Sverre blev den brusende ungdom,
der satte hele sit liv ind paa tilintetgjørelsen af et udlevet system.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
